Beskrivelse af Service Pack 1 til Microsoft Office 2008 til Mac (12.1.0)

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 952331 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Microsoft har udgivet sikkerhedsbulletin MS08-026, som indeholder alle relevante oplysninger vedrørende sikkerhedsopdateringen til Microsoft Office 2008 til Mac. Du kan finde sikkerhedsbulletinen i sin fulde længde på Microsofts websteder:
http://www.microsoft.com/technet/security/bulletin/ms08-026.mspx

Kendte problemer med denne opdatering

  • Symptomer

    Når du forsøger at installere denne opdatering, får du muligvis vist en fejlmeddelelse, der minder om følgende:
    "Microsoft Office 2008 Update" forstår ikke meddelelsen <event sysodisA>.

    Årsag

    Dette problem kan opstå, hvis du har Office til Mac-programmer kørende, når du installerer denne opdatering.

    Løsning

    Du kan løse dette problem ved at lukke alle Office til Mac-programmer og Microsoft Messenger til Mac, inden du installerer Office 2008-opdateringer.

    Du kan finde flere oplysninger om dette problem på følgende Microsoft-websted:
    http://www.microsoft.com/mac/help.mspx?MODE=pv&CTT=PageView&clr=99-0-0&target=bee52d73-be77-4544-a5cd-402d9b56b9f41033

Opdateringsoplysninger

Opdateringen til Office 2008 SP1 (12.1.0) indeholder flere ændringer, som giver forbedret sikkerhed, stabilitet og ydeevne. Disse forbedringer omfatter programrettelser til sikkerhedsrisici, som en hacker kan udnytte til at overskrive indholdet af en computers hukommelse ved hjælp af skadelig programkode.

Denne opdatering indeholder desuden alle de forbedringer, der er blevet udgivet i opdateringen til Office 2008 til Mac 12.0.1. Du kan finde flere oplysninger om forbedringerne i opdateringen til Microsoft Office 2008 til Mac 12.0.1 ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
948057 Beskrivelse af opdateringen til Microsoft Office 2008 til Mac 12.0.1

Forbedringer, der er medtaget i opdateringen

Opdateringen til Office 2008 SP1 (12.1.0) indeholder følgende forbedringer.

Forbedringer til Microsoft Office 2008 til Mac-programpakken

  • Excel-objekttypenavne vises korrekt i dialogboksen "Indsæt objekt" i Word og i PowerPoint.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Excel-objekttypenavne ikke vises korrekt, når du åbner dialogboksen Indsæt objekt.
  • Skrifttypeknibning i forbindelse med tekst i en figur eller tekstboks eller i et diagramelement justeres korrekt, når du deaktiverer knibningsfunktionen.
    Denne opdatering løser et problem, hvor tekst i en figur eller tekstboks eller i et diagramelement ikke justeres korrekt, når du deaktiverer funktionen til skrifttypeknibning i forbindelse med tekst, som anvender bestemte OpenType-skrifttyper, f.eks. Corbel, Cambria og Calibri.
  • Indsatte PSD-filer, som indeholder lag, vises som forventet.
    Denne opdatering løser et problem, der opstår, når du markerer feltet Opfat billedlag som separate objekter, når du indsætter en PSD-fil, som indeholder flere lag i et Office-dokument. Problemet bevirker, at billedlagene fejlagtigt placeres i øverste venstre hjørne af billedrammen. Nu placeres billedlagene som forventet, svarende til den oprindelige placering af lagene i den PSD-fil, der indsættes.
  • Linjer med pilespidser vises som forventet.
    Denne opdatering løser et problem, hvor pilespidser er længere end forventet, når de vises i Office 2008-programmer.
  • Microsoft Clip Gallery åbner korrekt, når programmet er placeret på en skrivebeskyttet diskenhed.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at åbne Microsoft Clip Gallery, når mappen med Microsoft Office 2008 er placeret på en skrivebeskyttet diskenhed.
  • Ydeevnen er forbedret i forbindelse med franske og tyske korrekturredskaber.
    Denne opdatering løser et problem i Office 2008-programmer, hvor der kan opstå et øget brug af hukommelse, når du aktiverer franske eller tyske korrekturredskaber ved hjælp af kommandoen Sprog i menuen Funktioner.
  • Ydeevnen er forbedret, når du skriver tekst i en tekstboks eller en figur eller i et diagramelement.
    Denne opdatering løser et problem, hvor ydeevnen forringes, når du skriver tekst i en tekstboks eller en figur eller i et diagramelement.
  • Pålideligheden er forbedret i forbindelse med billeder, som tidligere blev vist som et rødt "X."
    Denne opdatering løser et problem, hvor visse billeder i formatet .wmf (Windows Metafile) vises som et rødt "X", når de åbnes i Office 2008-programmer.
  • Pålideligheden er forbedret i forbindelse med billeder, hvor der tidligere blev vist en QuickTime-relateret fejlmeddelelse.
    Denne opdatering løser et problem, hvor der vises følgende typer fejlmeddelelser i forbindelse med bestemte billeder:
    • Du skal bruge QuickTime? og et dekomprimeringsprogram for at kunne få vist dette billede.
    • Du skal bruge QuickTime? og et (ukomprimeret) TIFF-dekomprimeringsprogram for at kunne få vist dette billede.
    Problemet opstår muligvis, når du åbner eller kopierer billeder fra Office-dokumenter, som er blevet oprettet i en tidligere version af Office til Mac eller Office til Windows.
  • Pålideligheden er forbedret, når du kopierer indhold fra et Office 2008-program til et Office 2004-program.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Office 2004-programmer lukker uventet, når du kopierer indhold fra et Office 2008-program til et Office 2004-program.
  • Pålideligheden er forbedret, når du opretter et diagram på en computer, som bruger NetBoot eller en netværkshjemmemappe.
    Denne opdatering løser et problem for brugere, som anvender NetBoot eller en netværkshjemmemappe. Problemet betyder, at der ikke oprettes et nyt diagram, når du forsøger at tilføje et diagram i et Word-dokument eller i en PowerPoint-præsentation.
  • Pålideligheden er forbedret, når du gemmer på en SMB-netværksenhed.
    Denne opdatering løser et problem for Mac OS X 10.5-brugere (Leopard), hvor Word, Excel eller PowerPoint lukker uventet, når du gemmer et dokument i et 97-2004-filformat på en netværksenhed, som bruger SMB-protokollen. Det følgende er et eksempel på protokollen:
    smb://computernavn/diskenhedsnavn
  • Pålideligheden er forbedret i forbindelse med værktøjet til fjernelse af Office.
    Denne opdatering giver forbedret pålidelighed, når du søger efter eller fjerner tidligere installerede versioner af Office ved hjælp af værktøjet til fjernelse af Office. Opdateringen løser desuden et problem for Mac OS X 10.5-brugere (Leopard), hvor værktøjet til fjernelse af Office søger efter kopier af Office, der er placeret på sikkerhedskopieringsenhed.
  • Pålideligheden er forbedret, når du arbejder med visse tredjepartsskrifttyper.
    Denne opdatering løser et problem, hvor visse tredjepartsskrifttyper ikke vises på listen Skrifttype. Opdateringen løser også et problem, hvor visse skrifttyper ikke anvendes korrekt, når du vælger skrifttypen på listen Skrifttype.
  • Sikkerheden er forbedret.
    Med denne opdatering fjernes sikkerhedsrisici i Office 2008, som en hacker kan udnytte til at overskrive indholdet af computerens hukommelse med skadelig programkode. Du kan finde flere oplysninger i den sikkerhedsbulletin, der er angivet tidligere i dokumentet.
  • Stabiliteten er forbedret i forbindelse med Microsoft Project Gallery.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Microsoft Project Gallery lukker uventet. Problemet er blevet løst som svar på den kundefeedback, vi har modtaget via Microsoft-fejlrapporteringssystemet.
  • Stabiliteten er forbedret i forbindelse med værktøjslinjer.
    Denne opdatering løser problemer, hvor Office 2008-programmer holder op med at svare eller lukker uventet, når du bruger værktøjslinjer. Problemerne er blevet løst via den kundefeedback, vi har modtaget via Microsoft-fejlrapporteringssystemet.
  • Tekst i tekstbokse og figurer ombrydes korrekt, når du indsætter tabulatorstop.
    Denne opdatering løser et problem, hvor tekst i tekstbokse og figurer ikke ombrydes korrekt, men skubbes uden for rammerne af tekstboksen eller figuren, når du indsætter en række tabulatorstop.
  • Office-installationsassistent importerer Office 2004-identiteter, som ikke indeholder Entourage-elementer.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at importere identiteter, der er blevet oprettet i Office 2004, og som ikke indeholder nogen Entourage-elementer, f.eks. e-mail, kalenderaftaler, kontaktpersoner eller opgaver, i Office-installationsassistent.

Forbedringer til Microsoft Word 2008 til Mac

  • Nøjagtigheden er forbedret, når du foretager grammatikkontrol i japansk tekst.
    Denne opdatering løser et problem i Word, hvor visse former for japansk tekst fejlagtigt vises som tekst, der indeholder grammatiske fejl.
  • Skabeloner til visitkort er tilgængelige i visningen "Publishing Layout".
    Denne opdatering introducerer et sæt nye skabeloner til visitkort, som du kan oprette ved hjælp af visningen Udgivelseslayout. De nye skabeloner er tilgængelige under Visitkort under fanen Udgivelsesskabeloner i Elementgalleri.
  • Ændringer i ombrydningen af Microsoft Equation-objekter og Microsoft Graph-diagramobjekter fungerer korrekt.
    Denne opdatering løser et problem for Mac OS X 10.5-brugere (Leopard), hvor det ikke er muligt at foretage ændringer i ombrydningen af indbyggede Microsoft Equation-objekter og Microsoft Graph-diagramobjekter. Når du forsøger at ændre ombrydningen, vises følgende fejlmeddelelse:
    Der er ikke tilstrækkelig hukommelse. Gem dokumentet.
  • Indstillinger for tilpasning af baggrunden i arbejdsområdet aktiveres nu i nye dokumenter.
    Denne opdatering løser et problem, hvor baggrundsindstillingen Tilpas arbejdsområde i visningen Udgivelseslayout og i visningen Notesboglayout ikke automatisk aktiveres i nye dokumenter.
  • Ligninger, organisationsdiagrammer og andre objekter vises korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor visse objekter, f.eks. Microsoft Equation-objekter og Microsoft Organization Chart-objekter, ikke vises korrekt, når de er indeholdt i et dokument, hvor de er gemt i et Open XML-format, f.eks. .docx, og dokumentet efterfølgende åbnes igen i Word 2008.
  • Skrifttypeformatering anvendes korrekt i forbindelse med kommandoen "Gentag".
    Denne opdatering løser et problem, hvor ændringer i skrifttypeformatering ikke anvendes på indhold, når du bruger kommandoen Gentag i menuen Rediger.
  • Forbedret understøttelse af rulning med musen.
    Denne opdatering forbedrer understøttelsen af mus med rullehjul og trackpad, som understøtter rullebevægelser. Brugerne kan nu rulle gennem indholdet i Navigationsruden eller i panelet med Typografier i Formateringspalet ved hjælp af et rullehjul eller en rullebevægelse. Ydeevnen er desuden forbedret, når du ruller gennem typografier i panelet Typografier.
  • Visningen Notesboglayout er forbedret.
    Denne opdatering indeholder flere forbedringer for brugere, som anvender visningen Notesboglayout.
    • Forskellige problemer med skærmopdatering rettes.
    • Titler og farver på faner bevares, når dokumenter, der oprettes i visningen Notesboglayout, redigeres og gemmes i Word 2007 til Windows.
    • Når du åbner flere dokumenter, der er oprettet i visningen Notesboglayout, og indspiller lydnotater i det ene af dokumenterne, ændres status til "Indspilning" kun for det ene dokument, hvor indspilningen finder sted.
    • Når du indsætter oplysninger i et dokument, der er oprettet i visningen Notesboglayout, formateres oplysningerne, så de passer til formateringen i dokumentet.
  • Ydeevnen er forbedret, når du skriver japansk tekst.
    Denne opdatering løser et problem for brugere af den japanske version af Word 2008 eller den engelske version af Word 2008, hvor japanske funktioner er aktiveret. Problemet bevirker, at ydeevnen forringes, når du skriver japansk tekst, eller flytter rundt i japansk tekst ved hjælp af piletasterne.
  • Ydeevnen er forbedret i forbindelse med dokumentoversigten.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det er svært at markere elementer i dokumentoversigten. Samtidig giver opdateringen en forbedret svartid, når du bruger dokumentoversigten.
  • Billeder i formaterne .wmf eller .emf vises korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor billeder, som er oprettet i formatet .wmf (Windows Metafile) eller formatet .emf (Enhanced Metafile), ikke vises korrekt, når du åbner et dokument, som indeholder billederne, i Word 2008.
  • Pålideligheden er forbedret for brugere af ikke-engelske tastaturer.
    Denne opdatering løser et problem i Word for brugere af ikke-engelske tastaturer. Problemet bevirker, at et korrektursprog, der angives ved hjælp af kommandoen Sprog i menuen Funktioner, ignoreres.
  • Pålideligheden er forbedret, når du åbner et dokument, hvor dokumentoversigten er vist.
    Denne opdatering løser et problem, hvor der vises uventede overskriftsniveauer i dokumentoversigten, når du åbner et dokument med visning af dokumentoversigt.
  • Pålideligheden er forbedret, når du gemmer et dokument som en webside.
    Denne opdatering løser et problem i Word, hvor det ikke er muligt at gemme et dokument som en webside, hvis dokumentet indeholder et billede, som er oprettet i formatet .wmf (Windows Metafile) eller .emf (Enhanced Metafile). Når du forsøger at gemme websiden, vises der muligvis følgende fejlmeddelelse:
    Disken er fuld, eller der er for mange åbne filer.
  • Pålideligheden er forbedret, når du gemmer et dokument, som indeholder et Excel-diagram.
    Denne opdatering løser et problem, hvor der vises følgende type fejlmeddelelse:
    Der opstod en fejl i filen. Kontroller netværksforbindelsen, eller kontroller, at disken er indsat og fungerer korrekt.
    Dette problem kan forekomme i følgende situation. Du kopierer et Excel-diagram til et Word-dokument og markerer Excel-diagram (hele projektmappen) under i-mærke-knappen Indstillinger for Sæt ind, hvorefter du gemmer Word-dokumentet i filformatet .docx.
  • Pålideligheden er forbedret, når du ruller i et dokumentvindue, hvor der vises flere sider ved siden af hinanden.
    Denne opdatering løser et problem, hvor et dokumentlayout ikke vises korrekt, når du ruller gennem siderne i et dokumentvindue, hvor siderne er vist ved siden af hinanden.
  • Pålideligheden er forbedret i forbindelse med dynamiske og statiske hjælpelinjer.
    Denne opdatering løser et problem, hvor visse objekter ikke justeres korrekt efter den nærmeste dynamiske eller statiske hjælpelinje, når du trækker objektet i visningen Udgivelseslayout.
  • Markeret indhold opdateres korrekt, når du anvender en typografi.
    Denne opdatering løser et problem i Word, hvor det i visse tilfælde ikke er muligt at opdatere visningen af tabeller og andet indhold, når du markerer indholdet og derefter vælger en typografi i panelet Typografier i Formateringspalet.
  • Stabiliteten er forbedret i forbindelse med franske og tyske korrekturredskaber eller tastaturer.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Word lukker uventet, når du bruger et fransk eller tysk tastatur, eller når du vælger franske eller tyske korrekturredskaber ved hjælp af kommandoen Sprog i menuen Funktioner.
  • Det er blevet nemmere at skifte til Word fra et andet program.
    Denne opdatering løser et problem, så det nu er nemmere at skifte til Word fra andre åbne programmer. Brugere kan nu skifte til Word ved at klikke i Navigationsruden eller i et rullepanel i et vilkårligt vindue med et Word-dokument.
  • Tekst, der vises i dispositionsvisning, vises korrekt, når du vælger indstillingen "Vis kun første linje".
    Denne opdatering løser et problem i Word, hvor den tekst, der kommer efter den første linje i det første afsnit af brødteksten i et dokument, ikke vises, når du vælger indstillingen Vis kun første linje på værktøjslinjen Disposition.
  • Tekst, der er formateret med kapitæler, vises korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor bestemte tegn, f.eks. bindestreger, ikke vises korrekt, når du skifter skrifttypeformateringen til kapitæler.
  • Indstillingen "Efter" for afstand mellem afsnit ændres i forbindelse med nye dokumenter.
    Som svar på den feedback, vi har modtaget fra kunderne, har vi ændret indstillingen Efter for afstand mellem afsnit i forbindelse med nye dokumenter fra "10 pkt." til "0 pkt.". Du kan få mere at vide om, hvordan du ændrer indstillingerne for nye dokumenter i Microsoft Word Hjælp.
  • I-mærke-knappen "Indstillinger for Sæt ind" er nu tilgængelig, når du kopierer en figur fra et temadokument til et andet temadokument.
    Denne opdatering løser et problem, hvor i-mærke-knappen Indstillinger for Sæt ind ikke vises i Word, når du kopierer en figur fra et dokument med ét dokumenttema til et andet dokument med et andet dokumenttema. Med i-mærke-knappen Indstillinger for Sæt ind får du adgang til at vælge det tema, der skal anvendes på den figur, der sættes ind. Du kan vælge mellem, følgende indstillinger:
    • Det tema, der bruges i det kildedokument, som figuren kopieres fra
    • Det tema, der bruges i det måldokument, som figuren sættes ind i
  • Knappen "Nulstil alle" i dialogboksen "Grammatikindstillinger" fungerer korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at nulstille alle grammatikindstillinger ved at klikke på knappen Nulstil alle i dialogboksen Grammatikindstillinger i panelet Stave- og grammatikkontrol under indstillingerne for Word. Denne knap fungerer nu som forventet.
  • Indstillingen "Start forfra" fungerer korrekt i opstillinger med tal.
    Denne opdatering løser et problem i Word, hvor det ikke er muligt at starte nummereringen forfra i en opstilling med tal ved at vælge indstillingen Start forfra under fanen Tal og bogstaver ved hjælp af kommandoen Punktopstilling i menuen Formater.
  • Ikoner for værktøjslinjer vises korrekt, når du skifter mellem programmer.
    Denne opdatering løser et problem, hvor ikoner på værktøjslinjen Standard ikke vises korrekt eller forsvinder, når du skifter mellem Word 2008 og andre programmer.

Forbedringer til Microsoft Excel 2008 til Mac

  • Indstillinger til formatering af diagrammer er blevet gendannet.
    Med denne opdatering gendannes følgende indstillinger til formatering af diagrammer, som var tilgængelige i tidligere versioner af Office til Mac:
    • Formateringsindstillingen Brugerdefinerede fejllinjer i panelet Fejllinjer for dataserier
    • Formateringsindstillingen Inverter hvis negativ i panelet Fyld dataserier og datapunkter
    • Formateringsindstillingen Aksemærker i panelet Akser for diagramakser
    • Feltet Akseetiketter i dialogboksen Vælg kildedata
  • Kompatibilitetskontrollen er blevet forbedret.
    Denne opdatering forbedrer funktionsevnen i Excel, så du nemmere får vist en advarsel om potentielle kompatibilitetsproblemer i en projektmappe, når du gemmer projektmappen i et filformat, der ikke er kompatibelt med tidligere versioner af Excel. Herunder versioner af Excel til Windows.
  • Kompatibiliteten er forbedret.Denne opdatering løser flere problemer, hvor det ikke er muligt at åbne og gemme projektmapper, der er oprettet i Excel 2008 til Mac, i versioner af Excel til Windows. Opdateringen forbedrer desuden kompatibiliteten med projektmapper, som følger Open XML-filformatet.
  • Valutacelleformater gemmes korrekt.
    Denne opdatering løser et problem i Excel, hvor celler, som anvender formatet Valuta, fejlagtigt gemmes i formatet Tal. Problemet gør sig især gældende for brugere, som anvender andre valutasymboler end dollarsymbolet.
  • Funktionsmåden for formellinjen i forbindelse med tilpasning af størrelse er blevet forbedret.
    Denne opdatering ændrer funktionsmåden for formellinjen, når du flytter den eller tilpasser størrelsen på den fra standardpositionen under menulinjen. Hvis du flytter formellinjen eller ændrer bredden på den, bevares ændringen, og størrelsen på formellinjen justeres ikke automatisk, så den dækker skærmens fulde bredde, heller ikke selvom du flytter den tilbage til standardpositionen under menulinjen. Du kan gendanne funktionsmåden med automatisk tilpasning af størrelsen ved at slette indstillingsfilen com.microsoft.excel.plist og genstarte Excel. Bemærk, at hvis du sletter denne indstillingsfil, nulstilles alle indstillinger i Excel til standardindstillingerne.
  • Formler i en beregnet kolonne justeres korrekt, når du indsætter eller sletter en afhængig kolonne i et ledgerark.
    Denne opdatering løser et problem, hvor formler i en beregnet kolonne vises som en fejl af typen #REF!, når du sletter en afhængig kolonne. Formler i en beregnet kolonne justeres endvidere, så der medtages en afhængig kolonne, når den afhængige kolonne indsættes i ledgerarket. Der vises en advarsel i Excel, når du indsætter eller sletter en afhængig kolonne, som indgår i formlerne i en beregnet kolonne.
  • Hyperlinkformatering bevares, når du åbner en Excel 97-2004-projektmappe.
    Denne opdatering løser et problem i Excel, hvor hyperlinkformatering fjernes fra celler, som indeholder hyperlink, når du åbner en projektmappe, som er gemt i et Excel 97-2004-filformat.
  • Det er nu muligt at trække sideskift til nye placeringer i normal visning.
    Denne opdatering introducerer en forbedring, som gør det muligt at trække sideskift til nye placering på et ark, når arket vises i normal visning. Med denne forbedring gendannes funktioner, som var tilgængelige i tidligere versioner af Excel, via eksempelvisning af sideskift. I normal visning vises sideskift som stiplede linjer mellem rækker og kolonner.
  • Ydeevnen er forbedret.
    Denne opdatering løser flere problemer, som påvirker ydeevnen, når du udfører følgende handlinger:
    • Angiver data
    • Ruller i arket
    • Beregner komplekse formler
    • Redigerer formler ved hjælp af hjælpeværktøjet til formler
    • Ændrer celleformateringen
    • Åbner projektmapper, som indeholder mange ark
  • Præcisionen og pålideligheden er forbedret i forbindelse med tendenslinjer for diagrammer.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor der oprettes upræcises tendenslinjer for diagrammer i Excel. Opdateringen løser et problem, hvor tendenslinjer for diagrammer, som anvender indstillingen Vis R-kvadreret værdi i diagram, ikke kan vise R-kvadrerede værdier med en decimalnøjagtighed på en titusindedel.
  • Pålideligheden er forbedret, når du arbejder med SmartArt-grafik.
    Denne opdatering løser et problem, hvor størrelsen på SmartArt-grafikobjekter uventet tilpasses, når du indsætter et SmartArt-grafikobjekt og derefter angiver data i en celle eller indsætter et andet objekt, f.eks et billede eller et diagram.
  • Stabiliteten og pålideligheden er forbedret, når du udskriver projektmapper.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor Excel lukker uventet, eller projektmapper ikke udskrives korrekt. Indholdet i en projektmappe i Excel udskrives nu korrekt i sort-hvid, når du aktiverer indstillingen Sort-hvid under fanen Ark ved hjælp af kommandoen Sideopsætning i menuen Filer.
  • Stabiliteten er forbedret, når du fjerner en tom serie i dialogboksen "Vælg kildedata".
    Denne opdatering løser et problem, hvor Excel lukker uventet, når du fjerner en tom serie fra listen Serie i dialogboksen Vælg kildedata.
  • Understøttelse af sekundære skærme er blevet forbedret.
    Denne opdatering indeholder følgende relevante rettelser for computerbrugere med to eller flere skærme:
    • Når du klikker på den grønne Zoom-knap (+) i et vindue med en projektmappe, som er placeret på en sekundær skærm, tilpasses størrelsen på vinduet korrekt, og andre åbne vinduer med projektmapper påvirkes ikke.
    • Projektmapper, som gemmes i filformatet .xls, åbnes på en synlig placering på Intel-baserede Macintosh-computere med to eller flere skærme.
    • Projektmappeoplysninger vises korrekt på sekundære skærme, når du åbner flere vinduer med den samme projektmappe ved hjælp af kommandoen Nyt vindue i menuen Vindue.

Forbedringer til Microsoft PowerPoint 2008 til Mac

  • Beskadigede link til filmfiler gemmes nu korrekt, når de er blevet rettet.
    Denne opdatering løser et problem i PowerPoint, hvor det ikke er muligt at ændre placeringen for en filmfil, der er oprettet et link til, og efterfølgende gemme ændringerne. Hvis du retter et beskadiget link til en filmfil og derefter gemmer præsentationen, er linket fortsat beskadiget, når du åbner præsentationen igen.
  • Visning af indhold i dispositionsruden er blevet forbedret.
    Denne opdatering løser et problem, hvor tekst i dispositionsruden ikke vises korrekt. Problemet betyder, at det er svært at markere tekst i bunden af dispositionsruden.
  • Visningen og svartiden er blevet forbedret, når du trækker statiske hjælpelinjer.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det er svært at trække en statisk hjælpelinje til en anden placering på et dias. Denne opdatering løser et problem, hvor der vises en lyseblå kasse, efter du har trukket et statisk hjælpelinje til en anden placering på diasset.
  • Visningen er forbedret, når du skifter til et andet program under et diasshow.
    Denne opdatering løser et problem, hvor der vises en uventet hvid linje på et dias, når du skifter til søgning eller et andet program og derefter skifter tilbage for at køre et diasshow i PowerPoint.
  • Det er nu muligt at tilføje de fleste filformater for PowerPoint-præsentationer under fanen "Diastemaer".
    Med denne opdatering bliver det muligt at placere PowerPoint-præsentationer, som gemmes i filformaterne .pptx, .ppt, .pot og .potx, i følgende mappe:
    /Users/brugernavn/Library/Application Support/Microsoft/Office/User Templates/My Themes
    . Når filerne føjes til mappen "Mine temaer", er præsentationens forskellige diastemaer tilgængelige i gruppen Brugerdefinerede temaer under fanen Diastemaer i Elementgalleri, næste gang du åbner PowerPoint.
  • Den samlede stabilitet er blevet forbedret.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor PowerPoint lukker uventet. Problemet er blevet løst via den kundefeedback, vi har modtaget via Microsoft-fejlrapporteringssystemet.
  • Ydeevnen og stabiliteten er forbedret i forbindelse med udskrivning.
    Denne opdatering løser et problem, hvor ydeevnen forringes i forbindelse med udskrivning. Opdateringen løser desuden et problem, hvor PowerPoint lukker uventet, når du udskriver en præsentation til en printer med høj opløsning.
  • Ydeevnen er forbedret i forbindelse med komplekse objekter, animationer og overgange i et diasshow.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor ydeevnen i PowerPoint forringes, når du kører et diasshow, som indeholder komplekse objekter, animationer og overgange.
  • Billeder vises korrekt, når du indsætter billeder i en billedpladsholder.
    Denne opdatering løser et problem, hvor billeder fremstår som beskåret, når du indsætter et billede i en billedpladsholder i et dias. Opdateringen løser også et problem, som opstår i forbindelse med dias, der indeholder flere pladsholdere. Problemet bevirker, at et billede, der trækkes og slippes på en pladsholder, altid vises i den første pladsholder i diasset. Dette er også tilfældet, selvom billedet ikke er blevet sluppet på den første pladsholder.
  • Det er nu muligt at åbne PowerPoint 2008-præsentationer i PowerPoint Mobile.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at åbne .pptx-filer, som er oprettet i PowerPoint 2008, i PowerPoint Mobile. PowerPoint Mobile-versionen af PowerPoint er til telefoner, som kører Windows Mobile.
  • Det er muligt at forstørre miniaturebilleder af dias mere end 100 % i visningen Diassortering.
    Med denne opdatering bliver det muligt at forstørre miniaturebilleder af dias mere end 100 % i visningen Diassortering. Brugerne kan øge størrelsen på miniaturebillederne ved hjælp af feltet Zoom på værktøjslinjen Standard.
  • Stabiliteten og kompatibiliteten er forbedret, når du åbner og efterfølgende gemmer præsentationer.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor PowerPoint lukker uventet, holder op med at svare eller mister data, når du åbner en præsentation, foretager ændringer i præsentationen og efterfølgende gemmer præsentationen.
  • Regler for linjeskift af typen "Standard" og "Brugerdefineret" er blevet gendannet i forbindelse med japansk tekst.
    For brugere af den japanske version af PowerPoint 2008 eller af den engelske version af PowerPoint 2008, hvor japanske funktioner er aktiveret, er reglerne for linjeskift af typen "Standard" og "Brugerdefineret" tilgængelige via kommandoen Typografi i menuen Funktioner. PowerPoint 2008-brugere er ikke længere begrænset til at bruge regler for linjeskift af typen "Bundet".
  • Understøttelse af objektmarkering er nu medtaget i AppleScript-ordbogen.
    Denne opdatering introducerer et sæt nye klasser og nye kommandoer samt opdateringer til eksisterende klasser og kommandoer. Med disse nye klasser og kommandoer bliver det muligt for AppleScript-brugere at oprette scripts til markering af objekter samt udføre handlinger på markerede objekter. Følgende nye eller opdaterede klasser og kommandoer er nu tilgængelige i AppleScript-ordbogen i PowerPoint:
    • Nye klasser
      • selection (PowerPoint-programmer)
      • shape range (tegneprogrammer)
      • slide range (PowerPoint-programmer)
    • Nye kommandoer:
      • unselect (PowerPoint-programmer)
      • align (tegneprogrammer)
      • distribute (tegneprogrammer)
      • group (tegneprogrammer)
      • ungroup (tegneprogrammer)
      • regroup (tegneprogrammer)
      • copy shape range (tegneprogrammer)
      • cut shape range (tegneprogrammer)
    • Opdaterede klasser:
      • document window (PowerPoint-programmer)
    • Opdaterede kommandoer:
      • select (standardprogrammer)
      • delete (standardprogrammer)
      • duplicate (standardprogrammer)
      • apply template (PowerPoint-programmer)
      • apply theme (PowerPoint-programmer)
      • apply theme color scheme (PowerPoint-programmer)
      • copy object (PowerPoint-programmer)
      • cut object (PowerPoint-programmer)
      • apply (tegneprogrammer)
      • flip (tegneprogrammer)
      • get action setting for (tegneprogrammer)
      • pick up (tegneprogrammer)
      • reroute connections (tegneprogrammer)
      • set shapes default properties (tegneprogrammer)
      • z order (tegneprogrammer)
  • Det er nu muligt at anvende overgange i diasmastere.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at anvende en overgang i slidemastere for en præsentation.
  • Indstillingerne for lodret justering af pladsholderen Titel i Office-tema er blevet ændret.
    Denne opdatering ændrer indstillingerne for lodret justering af pladsholderen Titel i Office-standardtemaet til Middel. I tidligere versioner af PowerPoint 2008 var lodret justering angivet til Øverst. Denne ændring er svar på den kundefeedback, vi har modtaget fra japanske brugere.

Forbedringer til Microsoft Entourage 2008 til Mac

  • Udløbsdatoer for påmindelser i forbindelse med heldagsbegivenheder vises korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor påmindelser vises med forkert eller ingen udløbsdato i programmet Microsoft Office Påmindelser. Problemet berører påmindelser i forbindelse med tilbagevendende heldagsbegivenheder, som oprettes i Outlook eller i Outlook Web Access.
  • Eksport af kontaktoplysninger til .vcf-formatet (vCard) er blevet forbedret.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at eksportere kontaktoplysninger til .vcf-formatet (vCard), hvis posten med kontaktpersonen ikke indeholder noget billede.
  • Understøttelsen er forbedret, når du bruger udvidede tegn som tastaturgenveje for indstillinger i "My Day".
    Denne opdatering løser et problem, hvor bestemte udvidede tegn ikke accepteres som gyldige tastaturgenveje for indstillingen Genvejstast for My Day under indstillingerne for My Day. Problemet opstår, når tegnene i tastaturgenvejene angives via et ikke-amerikansk tastatur.
  • Stabiliteten er forbedret i forbindelse med Microsoft Sync Services.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Microsoft Sync Services nogle gange lukker uventet. Problemet opstår f.eks., når Microsoft Sync Services forsøger at synkronisere en kalenderbegivenhed, der er blevet gemt som en .ics-fil og importeret i Entourage-kalenderen i Apple iCal.
  • Klientbaseret certifikatgodkendelse understøttes nu i forbindelse med Exchange Server-konti.
    Denne opdatering introducerer understøttelse af SSL v3-certifikatgodkendelse (Secure Sockets Layer) og klientbaseret TLS-certifikatgodkendelse (Transport Layer Security) til RSA- og DSA-nøgler, når du opretter forbindelse til en konto på en server, som kører Microsoft Exchange Server, ved hjælp af et chipkort.
  • Oplysninger om ledig/optaget vises korrekt for Exchange-brugere i blandede miljøer.
    Denne opdatering løser et problem for brugere, som opretter forbindelse til en konto på en server, der kører Exchange Server 2007 på et netværk, hvor der både er servere, der kører Exchange Server 2007 og Exchange Server 2003. Problemet bevirker, at oplysninger om ledig/optaget for brugere, som opretter forbindelse til en konto på en server, der kører Exchange Server 2003, ikke vises korrekt i Entourage.
  • Ydeevnen er forbedret, når du skifter til kalenderen.
    Denne opdatering løser et problem, hvor ydeevnen forringes i Entourage, når du skifter til kalenderen.
  • Stabiliteten og fejlhåndtering er forbedret i forbindelse med POP-konti.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage holder op med at svare, når der vises en fejlmeddelelse om en beskadiget meddelelse, når Entourage har forbindelse til en POP-mailkonto. Entourage ignorerer nu fejlmeddelelser om beskadigede meddelelser og fortsætter med at hente resterende e-mail fra POP-kontoen.
  • E-mail, som indeholder hyperlink, vises korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor bestemte e-mail, der indeholder hyperlink, ikke vises korrekt i Entourage. Problemet betyder, at den tekst, der kommer efter hyperlinket, vises med en farve og typografi, der er anderledes end forventet.
  • Definitionsfilen til beskyttelse mod uønsket e-mail er blevet opdateret.
    Denne opdatering indeholder en opdateret definitionsfil, som forbedrer effektiviteten af filteret til beskyttelse mod uønsket e-mail i Entourage. Definitionsfilen angiver, hvilke e-mail der skal behandles som uønsket e-mail.
  • Tekst i e-mail-meddelelser bevarer den oprindelige skrifttypestørrelse, når meddelelserne sendes fra ikke-engelske versioner af Entourage.
    Denne opdatering løser et problem, hvor skrifttypestørrelsen i en e-mail forstørres, hver gang e-mailen sendes eller medtages i et svar. Problemet berører brugere af ikke-engelske versioner af Entourage.
  • Importerede e-mail bevarer den oprindelige dato og det oprindelige klokkeslæt for modtagelsen.
    Denne opdatering løser et problem, hvor den oprindelige dato og det oprindelige klokkeslæt for modtagelsen af en e-mail, der importeres i Entourage, ændres til den dato og det klokkeslæt, hvor e-mailen blev importeret i Entourage.
  • Pålideligheden er forbedret i forbindelse med Ikke til stede-assistent.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Ikke til stede-assistent ikke kan oprette forbindelse til en konto på en server, som kører Exchange Server 2007. Når problemet opstår, vises der følgende type fejlmeddelelse:
    Ikke til stede-status er midlertidigt ikke tilgængelig, fordi Entourage ikke kan oprette forbindelse til serveren.
  • Stabiliteten er forbedret, når du åbner en e-mail, som indeholder en vedhæftet fil.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage lukker uventet, når du åbner en e-mail, som indeholder en vedhæftet fil.
  • Understøttelsen af hyperlink er blevet forbedret.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor visse typer hyperlink ikke vises korrekt i Entourage, herunder hyperlink, som er lange, hyperlink, som indeholder udvidede tegn, og hyperlink, som er omsluttet af citationstegn.
  • Kontaktpersoner og kalenderbegivenheder duplikeres ikke, første gang du synkroniserer med en iPhone.
    Denne opdatering løser et problem, hvor kontaktpersoner og kalenderbegivenheder duplikeres i Entourage, første gang du synkroniserer kontaktpersonerne og kalenderbegivenhederne med en iPhone eller med en iPod Touch via iTunes.
  • Pålideligheden og stabiliteten er forbedret i forbindelse med Microsoft Database Utility.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Microsoft Database Utility lukker uventet eller ikke fungerer korrekt. Problemet opstår, når du forsøger at kontrollere, komprimere eller genopbygge en database i Entourage.
  • Pålideligheden er forbedret i forbindelse med avanceret søgning.
    Denne opdatering løser flere problemer, hvor der fejlagtigt ikke returneres nogen resultater, når du bruger bestemte søgekriterier til at søge efter elementer i Entourage ved hjælp af kommandoen Avanceret søgning i menuen Rediger. Hvis du vil drage fordel af denne forbedring, skal du genopbygge søgeindekset Spotlight i Entourage. Du kan genopbygge søgeindekset ved at benytte følgende fremgangsmåde: Klik på Indstillinger i menuen Entourage. Klik på Spotlight under Generelt, og klik derefter på Genopbyg.
  • Entourage 2008 kan køre på samme tid som Entourage 2004.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage 2008 ikke kan køre på en computer, hvor Entourage 2004 kører.
  • Det er nu muligt at nulstille ændringer, der foretages i kolonneindstillingerne i en vilkårlig visning i Entourage.
    Denne opdatering introducerer en indstilling, som du kan bruge til at nulstille kolonneindstillingerne i en vilkårlig visning i Entourage. Du kan nulstille kolonneindstillingerne for en visning ved at skifte til den pågældende visning og derefter pege på Kolonner i menuen Vis. Klik derefter på Nulstil til standardindstillinger.
  • Delte filer vises korrekt i Project Center.
    Denne opdatering løser et problem, hvor ikonet for indikatoren Delt ikke vises ud for delte filer i et projekt i Entourage Project Center.
  • Alle mødedeltagere kan få vist en komplet deltagerliste.
    Denne opdatering løser et problem, hvor mødedeltagere ikke kan få vist en komplet deltagerliste. I tidligere versioner af Entourage 2008 var det kun mødearrangøren, der havde adgang til at få vist en komplet deltagerliste.
  • Stabiliteten er forbedret i forbindelse med dialogboksen "Skift identitet".
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage lukker uventet, hvis du kører et AppleScript-script, eller hvis du klikker på linket "mailto:", når dialogboksen Skift identitet er åben. Problemet er blevet løst via den kundefeedback, vi har modtaget via Microsoft-fejlrapporteringssystemet.
  • Der er blevet tilføjet understøttelse af automatisk registrering af kontoindstillinger for Exchange Server 2007.
    Denne opdatering introducerer understøttelse af automatisk registrering af kontoindstillinger for brugere med konti på en server, som kører Exchange Server 2007. Denne funktion er også tilgængelig i Outlook 2007.
  • Det er nu muligt at fjerne vedhæftede filer i e-mail, som er gemt i konti på en server, der kører Exchange Server.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage ikke kan fjerne vedhæftede filer i e-mail, som er gemt på en server, der kører Exchange Server.
  • Understøttelse af redigering af indhold i Exchange-meddelelser via AppleScript samt synkronisering af ændringerne med serveren.
    Denne opdatering løser et problem i Entourage, hvor det ikke er muligt at foretage ændringer i indhold i en e-mail, som er gemt på en server, der kører Exchange Server, ved at køre et AppleScript-script.
  • Ændringer i udløbsdatoer for elementer på opgavelisten synkroniseres korrekt med en Exchange-konto.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt for Entourage at synkronisere bestemte ændringer, der foretages i udløbsdatoer for elementer på opgavelisten, hvis f.eks. udløbsdatoen for et element ændres til Ingen forfaldsdato.
  • Gmail-konti konfigureres nu automatisk til at bruge IMAP.
    Denne opdatering ændrer standardkonfigurationen for Gmail-konti i Entourage til at bruge IMAP-protokollen i stedet for POP-protokollen.
  • Vedhæftede, komprimerede (.zip) filer, som indeholder en skråstreg i filnavnet, sendes korrekt.
    Denne opdatering løser et problem i Entourage, hvor det ikke er muligt at sende komprimerede filer (.zip) som vedhæftede filer, hvis filnavnet indeholder en skråstreg (/).
  • Der vises den korrekte startdato for tilbagevendende begivenheder, når de åbnes i My Day.
    Denne opdatering løser et problem, hvor en enkelt forekomst af en tilbagevendende begivenhed fejlagtigt vises med startdatoen "Fre, Jan 1, 1904", når du åbner den pågældende forekomst fra My Day.
  • Svar på mødeindkaldelser indeholder ikke længere teksten fra mødeindkaldelsen i brødteksten i svaret.
    Denne opdatering løser et problem i Entourage, så teksten fra en mødeindkaldelse medtages i brødteksten i svaret på mødeindkaldelsen, også selvom deltageren ikke har redigeret svaret. Problemet bevirker, at automatiske regler for Outlook-brugere, som ikke ønsker at modtage svar, der ikke indeholder tekst i brødteksten, ikke overholdes.
  • Stabiliteten er forbedret, når du ruller i en e-mail, som indeholder kompleks HTML.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage holder op med at svare, når du ruller gennem indholdet i en e-mail, som indeholder kompleks HTML, ved hjælp af en mus med rullehjul eller en trackpad, som understøtter rullebevægelser.
  • Billeder, der kopieres fra Safari eller andre programmer, indsættes korrekt i en e-mail i Entourage.
    Denne opdatering løser et problem, hvor billeder, der kopieres fra Safari og indsættes i en e-mail i Entourage, indsættes som en webadresse. Denne opdatering løser også et problem, hvor det ikke er muligt at indsætte billeder, der kopieres fra andre Macintosh-programmer, i en e-mail i Entourage.
  • Det er nu muligt at sende krypterede meddelelser til kontaktpersoner, som ikke er anført i adressekartoteket.
    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage ikke accepterer et digitalt S/MIME-certifikat for en kontaktperson, som ikke er anført i adressekartoteket, og som du vælger et digitalt certifikat for, efter du har fået vist følgende type meddelelse:
    Der blev ikke fundet krypteringscertifikater for visse af modtagerne i adressekartoteket i Entourage. Vil du søge efter dem på LDAP-serveren?
    Du klikker derefter på Ja for at markere brugeren i dialogboksen Kontroller navne.
  • Åbne filer på netværksfilshares håndteres korrekt, når du forsøger at sende en åben fil som en vedhæftet fil.
    Denne opdatering løser et problem for brugere af Intel-baserede Macintosh-computere, hvor ydeevnen i Entourage forringes, eller programmet holder op med at svare, når du forsøger at sende en fil, der er åben på en anden computer, som en vedhæftet fil i en e-mail. Der vises nu en meddelelse om, at filen er åben på en anden computer.
  • Kontaktpersoner og meddelelser i offentlige mapper og delte mapper vises ikke på opgavelisten.
    Denne opdatering indeholder en løsning, som giver brugerne adgang til at markere kontaktpersoner og meddelelser i offentlige mapper og delte mapper som elementer på opgavelisten. Kontaktpersoner og meddelelser i offentlige mapper og delte mapper er som standard ikke vist på opgavelisten.
  • HTML-signaturer vises korrekt.
    Denne opdatering løser et problem, hvor visse HTML-signaturer vises som HTML-kode i brødteksten i en e-mail.
  • Påmindelser i Office vises ikke, hvis der kører et andet program i en tilstand med fuld skærm.
    Denne opdatering løser et problem, hvor der ikke vises påmindelser i Office, hvis der kører et andet program i en tilstand med fuld skærm, f.eks. et PowerPoint-diasshow eller en videochat med fuld skærm i Microsoft Messenger.
  • Der kræves ikke længere noget domænenavn for at kunne logge på en Exchange-konto, som bruger UPN-godkendelse.
    Denne opdatering løser et problem i Entourage, hvor der kræves et domænenavn for at kunne logge på en konto på en server, som kører Exchange Server med UPN-godkendelse.
  • Vedhæftede pdf-filer bevares.
    Denne opdatering løser et problem i Entourage, hvor den første side i en vedhæftet pdf-fil omdannes til et PNG-billede, når den vedhæftede pdf-fil trækkes til brødteksten i en e-mail. Vedhæftede pdf-filer sendes nu i deres helhed og konverteres ikke.
  • Filer i formatet .vcf (vCard), .ics (iCalendar) og .eml (e-mail) åbnes i Entourage, når Entourage er konfigureret som standardprogram for e-mail.
    Denne opdatering løser et problem, hvor det ikke er muligt at registrere Entourage som standardprogram for vCard-, iCal- og e-mail-filer. Entourage er nu konfigureret som standardprogram for e-mail, og det er muligt at åbne filerne i Entourage ved at dobbeltklikke på dem.
  • Antal ulæste meddelelser er forbedret i forbindelse med IMAP-konti.
    Denne opdatering løser et problem i Entourage, hvor antallet af ulæste meddelelser på IMAP-serveren vises. Der foretages nu en optælling af antallet af ulæste meddelelser på den computer, som kører Entourage.
  • Navne på kontaktpersoner udskrives med den farve, som er knyttet til deres kategori, i stedet for i sort-hvid.
    Denne opdatering løser et problem, hvor navnet på en kontaktperson i Entourage altid udskrives i sort-hvid og ikke i den farve, der er knyttet til den pågældende kontaktpersons kategori.

Forudsætninger

Før du installerer opdateringen til Office 2008 SP1 (12.1.0), skal du kontrollere, at computeren kører Mac OS X 10.4.9 (Tiger) eller en nyere version af Mac OS-operativsystemet.

Du kan kontrollere, at computeren overholder disse krav, ved at klikke på Om denne Mac i Apple-menuen.

Sådan anskaffes opdateringen

Følgende fil kan hentes fra Microsoft Download Center:

Skjul billedetUdvid billedet
Hent
Hent Service Pack 1 til Microsoft Office 2008 til Mac (12.1.0) nu.

Udgivelsesdato: 13. maj 2008

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du henter Microsoft-supportfiler, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
119591 Sådan hentes Microsoft-supportfiler på onlinetjenester
Microsoft har scannet denne fil for virus. Microsoft har anvendt de nyeste antivirusprogrammer, der var tilgængelige på det tidspunkt, filen blev lagt ud. Filen er gemt på servere med forbedret sikkerhed, hvilket medvirker til at forhindre uautoriserede ændringer af filen.

Opdaterede filer

Du kan få vist en komplet liste med de filer, som tilføjes eller ændres med denne opdatering, ved at klikke på installationsprogrammet med opdateringen og derefter på Vis filer i menuen Filer.

Bemærk!

Opdateringen til Office 2008 SP1 (12.1.0) kan også hentes via Microsoft Automatiske opdateringer. Automatiske opdateringer er et program, der automatisk sørger for, at Microsoft-programmer er opdateret.

Hvis du vil bruge Automatiske opdateringer, skal du starte et Microsoft Office-program. Klik derefter på Søg efter opdateringer i menuen Hjælp.

Du kan finde flere oplysninger om ressourcer til Office 2008 til Mac på følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/danmark/mac/default.mspx

Egenskaber

Artikel-id: 952331 - Seneste redigering: 28. august 2008 - Redigering: 2.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office 2008 for Mac
  • Microsoft Office 2008 for Mac (Home and Student Edition)
  • Microsoft Office 2008 for Mac Special Media Edition
  • Microsoft Entourage 2008 for Mac
  • Microsoft Office Excel 2008 for Mac
  • Microsoft Office PowerPoint 2008 for Mac
  • Microsoft Office Word 2008 for Mac
Nøgleord: 
kbexpertisebeginner kbqfe kbsecurity kbsecbulletin kbsecvulnerability kbbug kbfix KB952331

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com