Beskrivelse af opdateringen til Microsoft Office 2008 til Mac 12.1.1

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 953822 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives opdateringen til Microsoft Office 2008 til Mac 12.1.1 Denne opdatering indeholder flere ændringer, der forbedrer stabiliteten og ydeevnen i forbindelse med Office 2008 til Mac-programmer.

Yderligere Information

Kendte problemer med denne opdatering

  • Symptomer

    Når du forsøger at installere denne opdatering, får du muligvis vist en fejlmeddelelse, der minder om følgende:
    "Microsoft Office 2008 Update" forstår ikke meddelelsen <event sysodisA>.

    Årsag

    Dette problem kan opstå, hvis du har Office til Mac-programmer kørende, når du installerer denne opdatering.

    Løsning

    Du kan løse dette problem ved at lukke alle Office til Mac-programmer og Microsoft Messenger til Mac, inden du installerer Office 2008-opdateringer.

    Du kan finde flere oplysninger om dette problem på følgende Microsoft-websted:
    http://www.microsoft.com/mac/help.mspx?MODE=pv&CTT=PageView&clr=99-0-0&target=bee52d73-be77-4544-a5cd-402d9b56b9f41033

Forbedringer, der er medtaget i opdateringen

Opdateringen til Office 2008 til Mac 12.1.1 indeholder følgende forbedringer:

Forbedringer til Microsoft Office 2008 til Mac-programpakken

  • Stabiliteten er forbedret.

    Denne opdatering løser et problem, hvor Office 2008-programmer lukker uventet, når du åbner eller bruger Office 2008-programmer.
  • Datoer i et diagram vises korrekt i Microsoft Word 2008 til Mac og i Microsoft PowerPoint 2008 til Mac.

    Denne opdatering løser et problem, hvor datoer i et diagram ændres uventet, når du åbner et Word 2008-dokument eller en PowerPoint 2008-præsentation, der indeholder et diagram.

Forbedringer til Word 2008 til Mac

  • Mellemrum mellem ord bevares.

    Denne opdatering løser et problem, hvor mellemrum mellem ord fjernes, når du åbner et dokument, der blev oprettet eller gemt i Word 2008 til Mac eller i Microsoft Office Word 2007.
  • Makroer bevares, når du gemmer et dokument, der indeholder makroer.

    Denne opdatering løser et problem, hvor OnOpen- og OnClose-makroer ikke kører korrekt i de versioner af Word til Mac og Word til Windows, der understøtter Visual Basic-makroer.

    Dette problem kan forekomme i følgende situation:
    • Du bruger Word 2008 til at åbne og gemme et dokument, der indeholder disse makroer.
    • Du åbner dokumentet i en version af Word, der understøtter Visual Basic-makroer.
  • Word-dokumenter åbnes korrekt, når du dobbeltklikker på dokumentet, eller når du henter dokumentet på et websted.

    Denne opdatering løser alle de problemer, hvor Microsoft Word 2008 til Mac Service Pack 1 (SP1) forhindres i at åbne Word-dokumenter, når du dobbeltklikker på dokumentet, eller når du henter dokumentet på et websted. Denne opdatering løser dette problem for dokumentfiltyper, der bruges hyppigst.

    Når du har installeret denne opdatering, forhindres nogle ældre Word til Mac-dokumentfiltyper fortsat i at åbne i Word 2008, når du dobbeltklikker på dokumentet. Dette skyldes, at disse dokumenter muligvis udgør en sikkerhedsrisiko.

    Du kan finde flere oplysninger om blokerede filtyper ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    953266 Du kan ikke åbne dokumenter, der blev oprettet i en tidligere version af Microsoft Word til Mac. Artiklen er evt. på engelsk.
  • Elementer i Notesboglayout-dokumenter bevares, når dokumentet konverteres.

    Denne opdatering løser de problemer, hvor elementer i Notesboglayout-dokumenter vises forkert eller mister oplysninger. Dette problem opstår, når dokumentet gemmes i et Open XML-format, f.eks. .docx, og derefter gemmes i et .doc-format eller konverteres af konverteringsprogrammet til Open XML-filformatering til Mac.
    • Denne opdatering løser et problem for japanske brugere og brugere af tegn i fuld bredde i Word 2008, hvor tegn i fuld bredde i titler på faner vises med understregning.
    • Denne opdatering løser et problem, hvor Note Flags, f.eks. afkrydsningsfelter og prioritetsindikatorer, konverteres til billeder, selvom dokumentet åbnes igen i Word 2008.
    • Denne opdatering løser et problem, hvor SmartArt-grafik konverteres til billeder, selvom dokumentet åbnes i Word 2008 igen.
  • Skriftstørrelse bevares i tekst i tabeller.

    Denne opdatering løser et problem, hvor skriftstørrelsen uventet ændres i tekst i en tabel, der er formateret med en tabeltypografi eller med funktionen Autoformat.

    Dette problem opstår, når du gemmer det dokument, der indeholder tabellen i et Open XML-format, og derefter åbner dokumentet igen.
  • Pålideligheden er forbedret, når du gemmer et dokument, der indeholder et Område- eller Udfyldt radar-diagram i .doc-format.

    Denne opdatering løser et problem, hvor der vises følgende typer fejlmeddelelser i Word:
    Word kunne ikke gemme dokumentet som den angivne filtype.
    Der opstod en fejl i filen. Kontroller netværksforbindelserne for at sikre, at disken er korrekt isat og ikke defekt.
    Dette problem opstår, når du forsøger at gemme et dokument, der indeholder et Område- eller Udfyldt radar-diagram i .doc-format, som bruges af følgende produkter:
    • Microsoft Word 97
    • Microsoft Word 98
    • Microsoft Word 2000
    • Microsoft Word 2002
    • Microsoft Office Word 2003
    • Microsoft Word 2004 til Mac

Forbedringer til Microsoft Excel 2008 til Mac

  • Internationale decimalseparatorer accepteres som fejllinjer.

    Denne opdatering løser et problem, hvor Excel 2008 afviser indtastning af internationale decimalseparatorer i visse Fejlmargen-felter. Dette problem opstår, når du opretter fejllinjer i et linjediagram eller et punktdiagram.
  • Pålideligheden er forbedret, når diagramdata er opdateret.

    Denne opdatering løser et problem, der forhindrer diagrammer i at blive korrekt opdateret. Dette problem opstår, når diagrammet bruger data, der er beregnet af en funktion, f.eks. TODAY, RAND, RANDBETWEEN, INDIRECT og OFFSET.
  • Excel-projektmapper åbnes korrekt, når du dobbeltklikker på projektmappen, eller når du henter projektmappen på et websted.

    Denne opdatering løser alle de problemer, der forhindrer Microsoft Excel 2008 til Mac Service Pack 1 (SP1) i at åbne projektmapper, når du dobbeltklikker på projektmappen, eller når du henter projektmappen på et websted.
  • Pålideligheden er forbedret, når du føjer en reference eller et link til et arknavn, der minder om en cellereference.

    Denne opdatering løser et problem, hvor Excel 2008 forhindres i at fortolke en reference eller et link til et arknavn, der minder om en cellereference, f.eks. "foo1" eller "ark50".
  • Pålideligheden er forbedret, når du beregner eller redigerer en formular.

    Denne opdatering løser et problem, der forårsager følgende funktionsmåde Excel 2008.
    • Formularerne beregnes ikke i Excel 2008, når du åbner en projektmappe.
    • Der vises en uventet fejlmeddelelse i Excel 2008, når du redigerer eller genberegner en formular, der minder om følgende:
      Der er en cirkulær reference i en åben projektmappe, men referencen kan ikke vises.
  • Integrerede film kopieres ikke længere, når du gemmer en projektmappe i .xls-formatet.

    Denne opdatering løser et problem, hvor integrerede film i en projektmappe kopieres, én efter den anden, i en projektmappe, der er gemt i .xls-formatet.

    Følgende versioner af Excel bruger .xls-formatet:
    • Microsoft Excel 97
    • Microsoft Excel 98
    • Microsoft Excel 2000
    • Microsoft Excel 2002
    • Microsoft Office Excel 2003
    • Microsoft Excel 2004 til Mac
  • Pålideligheden er forbedret, når du gemmer en projektmappe i Microsoft Excel 5.0-projektmappeformat eller i Microsoft Excel 95-projektmappeformat.

    Denne opdatering løser et problem, hvor data nogle gang mistes, når du bruger Excel 2008 SP1 til at gemme en projektmappe i Excel 5.0-projektmappeformatet eller i Excel 95--projektmappeformatet.
  • Pivottabelrapporter forbedres.

    Denne opdatering løser adskillige problemer, der kan opstå, når du arbejder med pivottabelrapporter.
    • Denne opdatering løser et problem, hvor Excel 2008 uventet afsluttes i følgende situationer:
      • Du redigerer en formular, der bruger funktionen GETPIVOTDATA.
      • Du gemmer derefter projektmappen i det binære Excel-projektmappeformat (.xlsb).
    • Ydeevnen er forbedret, når du åbner en projektmappe, der indeholder en meget stor pivottabelrapport, f.eks. en rapport med over 32.000 rækker.
    • Kompatibiliteten er forbedret, når du gemmer en projektmappe, der indeholder en pivottabelrapport i Excel-projektmappeformatet (.xlsx).
    • Denne opdatering løser et problem, hvor du bliver forhindret i at vælge celler i en pivottabelrapport ved at trække musemarkøren i en lateral bevægelse på tværs af pivottabelrapporten.

Forbedringer til PowerPoint 2008 til Mac

  • Ydeevnen er forbedret.

    Denne opdatering løser et problem, hvor Microsoft PowerPoint 2008 til Mac Service Pack 1 (SP1) tager lang tid om at åbne en præsentation. Dette problem opstår, når præsentationen indeholder tekst, der bruger en bestemt slags skrifttyper, f.eks. skrifttyper i "DFP"-familien.

Forbedringer til Microsoft Entourage 2008 til Mac

  • Stabiliteten er forbedret, når du aktiverer computeren fra slumretilstand.

    Denne opdatering løser et problem, hvor Entourage 2008 uventet afslutter, når du aktiverer computeren fra slumretilstand. Dette problem opstår f.eks. når du lukker og derefter åbner låget på en bærbar computer.

Forudsætninger

Før du installerer opdateringen til Office 2008 til Mac 12.1.2, skal du kontrollere, at computeren kører Mac OS X 10.4.9 (Tiger) eller en nyere version af Mac OS-operativsystemet.

Du kan kontrollere, at computeren overholder disse krav, ved at klikke på Om denne Mac i Apple-menuen.

Derudover skal opdateringen til Microsoft Office 2008 Service Pack 1 (SP1) (12.1.0) være installeret på computeren, før du installerer opdateringen til Office 2008 til Mac 12.1.1.

Du kan kontrollere, at opdateringen til Office 2008 til Mac SP1 (12.1.0) er installeret ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Gå til i menuen Filer.
  2. Åbn mappen Microsoft Office 2008, og åbn derefter et Office-program. Åbn f.eks. Word.
  3. Klik på Om Word i Word-menuen.
  4. Kontroller versionsnummeret ud for Seneste installerede opdatering i dialogboksen Om Word.

Sådan anskaffes opdateringen

Følgende fil kan hentes på Microsoft Download Center:

Skjul billedetUdvid billedet
Hent
Hent opdateringspakken til Microsoft Office 2008 til Mac 12.1.1 nu.

Udgivelsesdato: 24. juni 2008

Du kan få flere oplysninger om, hvordan du henter Microsoft-supportfiler, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
119591 Sådan hentes Microsoft-supportfiler på onlinetjenester
Microsoft har scannet denne fil for virus. Microsoft har anvendt de nyeste antivirusprogrammer, der var tilgængelige på det tidspunkt, filen blev lagt ud. Filen gemmes på servere med forbedret sikkerhed, der medvirker til at forhindre uautoriserede ændringer af filen.

Sådan finder du ud af, hvilke filer der er tilføjet eller ændret

Du kan få vist en komplet liste over de filer, som tilføjes eller ændres med denne opdatering, ved at dobbeltklikke på installationsprogrammet med opdateringen til Office 2008 til Mac 12.1.1 og derefter klikke på Vis filer i menuen Filer.

Bemærk!
  • Opdateringen til Microsoft Office 2008 til Mac 12.1.1 kan også hentes via Microsoft Automatiske opdateringer. Automatiske opdateringer er et program, der automatisk sørger for, at Microsoft-programmer er opdateret.

    Hvis du vil bruge Automatiske opdateringer, skal du starte et Office-program. Klik derefter på Søg efter opdateringer i menuen Hjælp.
  • Du kan finde flere oplysninger om ressourcer til Office 2008 til Mac på følgende Microsoft-websted:
    http://www.microsoft.com/danmark/mac/default.mspx
De tredjepartsprodukter, der omtales i denne artikel, er produceret af firmaer, der er uafhængige af Microsoft. Microsoft giver ingen garanti, hverken underforstået eller på anden måde, hvad angår disse produkters ydeevne eller pålidelighed.

Egenskaber

Artikel-id: 953822 - Seneste redigering: 28. august 2008 - Redigering: 4.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office 2008 for Mac
  • Microsoft Office 2008 for Mac (Home and Student Edition)
  • Microsoft Office 2008 for Mac Special Media Edition
  • Microsoft Entourage 2008 for Mac
  • Microsoft Office Excel 2008 for Mac
  • Microsoft Office PowerPoint 2008 for Mac
  • Microsoft Office Word 2008 for Mac
Nøgleord: 
kbexpertisebeginner kbqfe kbsecurity kbsecbulletin kbsecvulnerability kbbug kbfix KB953822

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com