MOSDAL-supportværktøjspakken (Microsoft Online Services Diagnostics and Logging)

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 960625 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Microsoft Business Productivity Online Standard Suite
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

MOSDAL-supportværktøjspakken kan bruges til at udføre netværksdiagnosticering og indsamle oplysninger om systemkonfiguration, netværkskonfiguration og logføring til tjenestebaserede produkter. De logfiler, der oprettes med værktøjet, indeholder data, som tekniske supportmedarbejdere kan bruge til at foretage fejlfinding af konfigurations-, netværks- og installationsproblemer samt andre tjenesterelaterede problemer. MOSDAL bruges til at indsamle logfiler, registreringsdatabasenøgler og konfigurationsindstillinger, som ellers ville kræve tids- og arbejdskrævende indsamling ved hjælp af separate værktøjer.

Denne artikel indeholder følgende oplysninger om MOSDAL-supportværktøjspakken:
  • Overførslens placering
  • Systemkrav
  • Installations- og brugervejledning
  • Værktøjspakkens funktionalitet

Yderligere Information

Hent MOSDAL-supportværktøjspakken

Hvis du vil hente MOSDAL-supportværktøjspakken, kan du besøge følgende Microsoft-websted:
http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=457e0786-1bec-40a2-95ab-06428f53b5cc&displaylang=en

Systemkrav til MOSDAL-supportværktøjspakken

MOSDAL-supportværktøjspakken kræver .NET Framework 2.0 (eller en nyere version) og er kompatibel med følgende operativsystemer:
  • Windows XP Professional
  • Windows Vista Enterprise
  • Windows Vista Business
  • Windows Vista Ultimate
  • Windows Vista Home
  • Windows Server 2003
  • Windows Server 2003 R2
Bemærk!
  • 32-bit versionerne og 64-bit versionerne af disse operativsystemer understøttes.
  • MOSDAL er i øjeblikket ikke kompatibel med Macintosh-operativsystemer.

Installations- og brugervejledning til MOSDAL-supportværktøjspakken

Installationsvejledning

  1. Hent filen MOSDAL.msi og filen Setup.exe.
  2. Kør filen MOSDAL.msi for at installere MOSDAL-supportværktøjspakken.

    Bemærk! Afhængigt af systemindstillingerne skal du måske i stedet køre filen Setup.exe.
  3. Følg vejledningen i guiden Installation. Du modtager en meddelelse, når installationen er fuldført.

Bemærk!

  • Brugere af MOSDAL v1.0 kan hente og installere MOSDAL v2.0 uden først at skulle installere v1.0. Den eksisterende version af MOSDAL opdateres automatisk.
  • Du kan finde flere installationsoplysninger i filen med vigtige oplysninger i MOSDAL-supportværktøjspakken.

Brugervejledning

Bemærk! MOSDAL-supportværktøjspakken skal køres på den computer, hvor problemerne er opstået, og i samme kontekst som den bruger, der har problemer med tjenesten.
Klik på Start for at starte MOSDAL, når den er installeret, peg på Alle programmer, peg på MOSDAL, og klik derefter på MOSDAL 2.0.

Når MOSDAL startes, oprettes der en ny mappe i den mappe, hvor værktøjspakken blev installeret. Denne placering er som standard C:\MOSDAL. Der oprettes derefter en undermappe med diagnosticeringsdata, når værktøjet er blevet kørt.
  • Hvis værktøjet køres til dataindsamling, får den mappe, der oprettes, navnet MOSDALReport-DC_Time_Date. Mappenavnet MOSDALReport-DC_1_44_32_PM_4_7_2009 angiver f.eks., at logfilerne med dataindsamlingen blev indsamlet den 4. juli 2009 kl. 13:44:32. Tidsstemplet bestemmes af computerens lokale klokkeslæt. Denne mappe indeholder undermapper med de indsamlede data.
  • Hvis værktøjet køres for at udføre netværksdiagnosticering op imod et datacenter, får den mappe, der oprettes, navnet MOSDALReport-ND-XXXX_Time_Date. XXXX er forkortelsen (akronym) for datacentret. Mappenavnet MOSDALReport-ND-EMEA_1_44_32_PM_4_7_2009 angiver f.eks., at netværksdiagnosticeringsdataene blev indsamlet op imod EMEA-datacentret den 4. juli 2009 kl. 13:44:32 (computerens lokale klokkeslæt). Denne mappe indeholder undermapper med de indsamlede data til netværkskonfiguration og netværksdiagnosticering.
Et pop op-vindue vises, når værktøjspakken er færdig med at køre. Her får brugeren besked om navnet på og placeringen af den komprimerede fil, der er blevet oprettet i mapperne som beskrevet ovenfor.

MOSDAL-supportværktøjspakkens funktionalitet

MOSDAL kan bruges til at køre netværksdiagnosticering op imod et bestemt datacenter med data. MOSDAL kan også bruges til at indsamle oplysninger om systemer, netværk og tjenesteaktiverede programkonfigurationer, logfiler, registreringsdatabasenøgler, filversioner og andre relaterede data. Uanset kørselstypen af netværksdiagnosticeringen eller dataindsamlingen oprettes der altid en logfil med navnet MOSDALLog.txt til sporing af status, i takt med at værktøjet køres. Det tager i gennemsnit 8-10 minutter for MODAL at fuldføre dataindsamling og i gennemsnit 25-30 minutter at fuldføre netværksdiagnosticering.

Med MOSDAL-supportværktøjspakken indsamles oplysninger om computerens konfiguration med samme kontekst som den bruger, der er logget på systemet, og som kører værktøjet. Værktøjspakken kan køres af en administrator eller af en ikke-administrativ bruger.

Netværksdiagnosticering

Med netværksdiagnosticeringsdelen registreres netværkskonfigurationsdata sammen med netværksdiagnosticeringsoutput. De konfigurationsoplysninger, der registreres, omfatter computerens IP-adresse, undernetmasken, standardgatewayen, DNS-serverne, ARP-tabellerne, værtsfilen, de statiske ruter og andre lignende oplysninger.

Netværksdiagnosticeringsdata omfatter output i forbindelse med pings, pathpings, nslookups, portforespørgsler og HTTP-serversvar til skyservere i et bestemt datacenter. I pingoutput vises svarene fra et bestemt datacenter og andre kendte websteder. Med pathping spores kommunikationskædernes rute og pålidelighed mellem kunden og et bestemt Microsoft-datacenter. Supportværktøjspakken bruges også til individuelt at fortolke domænenavne på flere Microsoft-onlineskyservere og andre populære websteder ved hjælp af hver tildelt DNS-server. Outputtet fra portforespørgsler er portsvarene fra kendte porte til Microsoft-onlineskyservere. HTTP-serversvar er de svar, der modtages fra de onlineskyservere, der fungerer som værter for tjenesterne. Værktøjet bruges også til at spore ruter til flere populære websteder for at sikre, at der ikke er nogen ruteproblemer i kundens ende.

Dataindsamling

Med dataindsamlingskomponenten i MOSDAL indsamles data om brugerens systemkonfiguration, netværkskonfiguration og følgende programmer:
  • Microsoft .NET Framework
  • Klienten Microsoft Online Services ? Log på
  • Microsoft Live Meeting 2007
  • Mødetilføjelsesprogrammet Microsoft Live Meeting til Microsoft Office Outlook 2007
  • Windows Internet Explorer 7
  • Microsoft Office Communicator 2007 R2
  • Microsoft Office Outlook 2007
  • Værktøjet Microsoft Online Services ? Katalogsynkronisering
  • Microsoft Online Services ? Overførselsværktøj
Fremtrædende data, som er indsamlet om systemet, som kan bruges til at foretage fejlfinding af kundeproblemer, omfatter Windows-firewallindstillinger, proxyindstillinger, installerede programmer og hotfixes, hændelseslogfiler og Msinfo32-output. For hvert program på denne liste kontrolleres, at programmet er installeret, og derefter indsamles versionsnummeret på visse programfiler, relevante registreringsdatabasenøgler, konfigurationsfiler, logfiler og andre væsentlige data.

Detaljeret logføring

MOSDAL indeholder seks scripts til aktivering eller deaktivering af logføringsfunktionalitet i visse tjenestebaserede programmer. De kan bruges til at aktivere eller deaktivere detaljeret logføringsfunktionalitet i disse programmer. Der er adgang til scriptene, og de kan køres fra, menuen Start eller fra den mappe, hvor MOSDAL er installeret.
  • Menuen Start: Start > Alle programmer > MOSDAL > Verbose Logging >
    • Enable-Disable Service Client
      Detaljeret logføring af tjenesteklientprogrammet (Log på) (SignIn_*.log)
    • Enable-Disable Outlook
      Detaljeret logføring af Outlook (Opmlog.log)
    • Enable-Disable OCO
      Detaljeret logføring af Office Communication Online (Communicator-uccapi-*.uccapilog og Communicator.etl)
    • Enable-Disable LM
      Detaljeret logføring af Live Meeting (LiveMeeting-uccp-0.uccplog)
    • Enable-Disable LM Addin for Outlook
      Detaljeret logføring af tilføjelsesprogrammet Live Meeting til Outlook (*LMAddinsLogFile#.txt)
    • Enable-Disable DirSync
      Detaljeret logføring i programmets hændelseslog
Disse scripts kan bruges til fejlfinding ved at aktivere detaljeret logføring af et bestemt program, som muligvis giver problemer, genstarte programmet, genskabe problemet og derefter køre MOSDAL igen for at kontrollere, at alle relevante logfiler er indsamlet.

Egenskaber

Artikel-id: 960625 - Seneste redigering: 15. maj 2011 - Redigering: 4.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Business Productivity Online Standard Suite
  • Microsoft Office 365 for enterprises
  • Microsoft Office 365 for small businesses and professionals
Nøgleord: 
kbsurveynew kbinfo kbexpertisebeginner kbhowto KB960625

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com