Sådan blokerer du midlertidigt installationen af.NET Framework Client Profile på en computer, der kører Windows Vista eller Windows 7

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 982320 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

INTRODUKTION

I artiklen beskrives, hvordan du midlertidigt blokerer installationen af Microsoft .NET Framework 4 Client Profile. Det kan være nødvendigt at gøre i et miljø, hvor funktionen Automatiske opdateringer er aktiveret på en computer, der kører Windows Vista, eller på en computer, der kører Windows 7.

Yderligere Information

Microsoft .NET Framework 4 er den nyeste version af .NET Framework. .NET Framework er en omfattende og ensartet programmeringsmodel for oprettelse af programmer, der giver flotte visuelle brugeroplevelser, problemfri og sikker kommunikation samt mulighed for at oprette en række forretningsprocesser.

Du kan finde flere oplysninger om Microsoft .NET Framework ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
829019 Fordele ved Microsoft .NET Framework
Microsoft .NET Framework 4 udgives på WU (Windows Update). Derudover kan den hentes fra WSUS (Windows Server Update Service). .NET Framework 4 Client Profile udgives især som en anbefalet opdatering på en computer, der kører Windows Vista, og på en computer, der kører Windows 7. Der installeres automatisk en anbefalet opdatering, afhængigt af indstillingerne for Automatiske opdateringer på den specifikke computer. Client Profile udgives også som en valgfri opdatering til Windows XP. Hvis du kører Windows XP, skal du køre Windows Update manuelt og vælge .NET Framework 4 Client Profile. .NET Framework 4 tilbydes som en valgfri opdatering på computere, der kører Windows Server 2003, Windows Server 2008 eller Windows Server 2008 R2.

Vigtigt! Det anbefales, at du ikke blokerer installationen af .NET Framework 4. Men hvis du af forretningsmæssige årsager er nødt til at gøre det midlertidigt i miljøer, hvor Automatiske opdateringer er aktiveret, kan du redigere registreringsdatabasen for at blokere installationen af .NET Framework 4 Client Profile midlertidigt.

Bemærk! Organisationer behøver ikke at redigere registreringsdatabasen i miljøer, der administreres ved hjælp af en løsning til administration af opdateringer, f.eks. WSUS (Microsoft Windows Server Update Services) eller SMS (Systems Management Server) 2003. Organisationer kan bruge disse produkter til at administrere installationen af opdateringer, der udgives via Windows Update og Microsoft Update.

Vigtigt! I det følgende kan du se, hvordan du redigerer registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at gå til det Microsoft-websted, der er relevant for dit operativsystem.

Windows 7
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows7/Back-up-the-registry
Windows Vista
http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-vista/Back-up-the-registry
Hvis du midlertidigt vil blokere installationen af .NET Framework 4 Client Profile i et miljø, hvor funktionen Automatiske opdateringer er aktiveret på en computer, der kører Windows Vista, eller på en computer, der kører Windows 7, skal du udføre disse trin.

Bemærk! Når du har brugt denne metode til at blokere installationen af .NET Framework 4 midlertidigt, anbefales det, at du ikke lader disse ændringer være gældende længere på grund af kunders behov. Disse behov omfatter sikkerhed, stabilitet og servicering.
  1. Opret en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen.
  2. Start registreringseditoren. Det gør du ved at klikke på Start, klikke på Kør, skrive regedit og derefter klikke på OK.
  3. Find og markér følgende undernøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\NET Framework Setup\NDP
  4. Når du har markeret den undernøgle, der er angivet i trin 3, skal du pege på Ny i menuen Rediger og derefter klikke på Nøgle.
  5. Skriv WU, og tryk derefter på Enter.
  6. Højreklik på WU, peg på Ny, og klik derefter på DWORD-værdi.
  7. Skriv BlockNetFramework4, og tryk derefter på Enter.
  8. Højreklik på filen BlockNetFramework4, og klik derefter på Rediger.
  9. Skriv 1 i feltet Værdidata, og klik derefter på OK.
  10. Klik på Afslut i menuen Filer for at afslutte registreringseditoren.
Bemærk! Når denne registreringsdatabasenøgle er til stede, tilbydes .NET Framework 4 via Windows Update ikke. Du behøver ikke at skjule denne opdatering. Derudover vises der ingen advarsler eller fejlmeddelelser.

Referencer

Du kan finde flere oplysninger om .NET Framework Client Profile på følgende MSDN-websted (Microsoft Developer Network):
http://msdn.microsoft.com/da-dk/library/cc656912(VS.100).aspx

Egenskaber

Artikel-id: 982320 - Seneste redigering: 22. september 2011 - Redigering: 2.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft .NET Framework 4.0
Nøgleord: 
kbupgrade kbexpertiseinter kbsurveynew kbhowto KB982320

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com