Tilføj Skype-kontakter i Windows 10 Mobile

Med Skype i Windows 10 Mobile har det aldrig været nemmere at få fat i dine kontakter. Du kan søge efter dine kontakter efter navn, mailadresse eller Skype-id, eller du kan gennemse foreslåede kontakter. Skype kan endda matche dine mobil- og mailadressekartoteker med de af dine venner, der bruger Skype, så du hurtigt kan oprette forbindelse, selvom de bruger Mac-, iOS- eller Android-enheder.

Find og tilføj en kontakt efter navn, mailadresse eller Skype-id

  1. Gå til Start , stryg til listen Alle apps, og vælg derefter Skype-video.
  2. Vælg Tilføj kontakter
    Add contacts icon
    .
  3. Skriv navnet, Skype-navnet eller mailadressen til den person, du vil tilføje, i søgefeltet.
  4. Vælg din ven fra søgeresultaterne.
  5. Skriv en hurtig note til din ven, og klik derefter på Send.

Når du sender en kontaktanmodning til en anden, vises personen på listen over dine kontakter med et spørgsmålstegn, indtil vedkommende har accepteret din anmodning. Når din ven har accepteret kontaktanmodningen, kan du se, hvornår vedkommende er online.

Match dit adressekartotek med de af dine venner, der bruger Skype

  1. Gå til Start , stryg til listen Alle apps, og vælg derefter Skype-video.
  2. Vælg Flere > Indstillinger.
  3. Vælg Brug mit adressekartotek.

De venner, der blev matchet, tilføjes automatisk i dit adressekartotek. Hvis det kun er én af jer, der har den andens kontaktoplysninger, beder vi dig sende vedkommende en invitation.

Gennemse foreslåede kontakter

  1. Gå til Start , stryg til listen Alle apps, og vælg derefter Skype-video.
  2. Vælg Foreslåede kontakter.

Herfra kan du acceptere invitationer eller gennemse dine forslag til kontakter og sende dem en invitation.

Egenskaber

Artikel-id: 10618 – Seneste udgave 14. sep. 2016 – Udgave 4

Feedback