Hvorfor kan jeg ikke aktivere Windows?

Hvis du får en meddelelse om, at Windows ikke kan aktiveres, kan du i det følgende se nogle af de mulige årsager samt løsningsforslag.


En anden produktnøgle eller version af Windows blev brugt under reparationen

Hvis pc'en blev repareret eller ombygget, kan der være blevet installeret en anden version af Windows. Eller, hvis der blev brugt en anden produktnøgle til din pc under reparationen, kan denne nøgle være blevet blokeret, hvis den har været brugt på flere pc'er, end det er tilladt ifølge licensvilkårene for Microsoft-software.

Hvis Windows var aktiveret, før pc'en blev repareret eller ombygget, kan du forsøge at løse problemet ved at indtaste den produktnøgle, som blev leveret sammen med pc'en eller den oprindelige kopi af Windows. Du kan også forsøge at geninstallere den oprindelige version af Windows.

Én kopi af Windows blev installeret på flere pc'er

Hvis du har én kopi af Windows og har installeret den på flere pc'er, fungerer aktiveringen muligvis ikke, fordi produktnøglen allerede er benyttet til en anden pc eller anvendes på flere pc'er, end det er tilladt ifølge licensvilkårene for Microsoft-software.

Hvis produktnøglen bruges på flere pc'er, end det er tilladt ifølge licensvilkårene for Microsoft-software, skal du købe en produktnøgle eller kopi af Windows til hver enkelt pc for at kunne aktivere dem.

Forfalsket software

Hvis du har en forfalsket kopi af Windows, som ikke er udgivet eller licenseret af Microsoft, fungerer aktiveringen ikke, fordi Microsoft ikke kan finde en sammenhæng mellem pc'ens hardwareprofil og din produktnøgle på 25 tegn.

Webstedet Microsoft How to Tell kan hjælpe dig med at bestemme, om din kopi af Windows er forfalsket. Hvis den er forfalsket, skal du købe en ny kopi af Windows.

En brugt pc

Hvis du har købt en brugt pc, hvor Windows allerede er installeret, er det muligt, at produktnøglen anvendes på flere pc'er, end det er tilladt ifølge licensvilkårene for Microsoft-software.

Bed den person, som du har købt pc'en af, om den originale Windows-dvd og -produktnøgle. Hvis de ikke er tilgængelige, eller hvis du har afprøvet dem uden at kunne aktivere din pc, skal du købe en ny produktnøgle eller en anden kopi af Windows.

Hardwareændringer

Hvis du har foretaget væsentlige hardwareændringer på din pc, f.eks. udskiftet harddisken eller bundkortet, er Windows muligvis ikke længere aktiveret. Du kan finde oplysninger om, hvordan du aktiverer Windows igen, ved at gå til produktaktivering.





Egenskaber

Artikel-id: 10751 – Seneste udgave 14. sep. 2016 – Udgave 4

Feedback