Mit hukommelseskort fungerer ikke korrekt i min Lumia-telefon

Hukommelseskortet er ikke registreret

Tjek følgende:

  • Du bruger et hurtigt 4–200 GB microSD-hukommelseskort (Lumia med Windows Phone 8: 4-128 GB microSD-hukommelseskort) fra en kendt producent.
  • Dit hukommelseskort er ikke fuldt (der skal være mindst 50 MB ledig hukommelse på det kort).
  • Dit hukommelseskort er ikke beskyttet med en adgangskode. Du kan tjekke, om dit hukommelseskort er beskyttet med en adgangskode, ved at tilslutte det til en pc med en USB-læser, der har en microSD-kortindgang. Hvis det ikke er muligt at få adgang til kortet, er det beskyttet med en adgangskode. Fjern adgangskoden fra hukommelseskortet ved hjælp af den enhed, hvor det tidligere blev brugt.

Hukommelseskortet fungerer ikke som forventet

Hvis dit hukommelseskort indeholder tusindvis af mediefiler, kan scanningen af filsystemet bruge en stor del af telefonens processorressourcer, selvom den kører i baggrunden. Hvis du tror, at dette er problemet, skal du gå til Indstillinger > System > Lager og trykke på SD-kort (D:), og i bunden af skærmen skal du trykke på Fjern (Lumia med Windows Phone 8: På app-listen skal du vælge Lagerassistent, og trykke på linjen SD-kort og derefter trykke på fjern SD-kort). Du kan få adgang til hukommelseskortet, næste gang du genstarter din telefon.

Hvis du ser meddelelsesboksen Scanning af SD-kort og løsning af problemer, skal du trykke på Ja for at få telefonen til at scanne kortet og prøve at løse eventuelle problemer. Hvis du får meddelelsen Scanning af SD-kortet lykkedes ikke, skal du indsætte hukommelseskortet i en pc og prøve at løse problemet der. ved at gøre følgende:

Formatér dit hukommelseskort på en pc

Vigtigt! Inden du formaterer hukommelseskortet, skal du sørge for at sikkerhedskopiere alle de data, der gemt på det. Disse data går nemlig tabt under formateringen:

  1. Tilslut hukommelseskortet til en pc med en USB-læser, der har en microSD-kortindgang. Hvis din kortlæser eller pc har en almindelig SD-kortindgang, kan du bruge en microSD-kortadapter.
  2. Åbn Stifinder, og gå til flytbare lagermedier på din computer. Højreklik på hukommelseskort, og vælg Formatér.
  3. Hvis du har et kort på 4-32 GB, skal du vælge filsystemet FAT32, og størrelsen på allokeringsenheden skal være 32 kilobyte. Tryk derefter på Start. Hvis du har et kort på 64-200 GB, skal du vælge filsystemet exFAT og 128 kB som størrelse på allokeringsenheden.
  4. Tryk på OK for at bekræfte, at du har set advarslen om datatab. Når formateringsprocessen er fuldført, skal du trykke på OK.
  5. Gendan kun de data, der er kompatible med din telefon (JPEG eller MP4 i billedmappen og MP3 i musikmappen).
  6. Højreklik på hukommelseskort, vælg Skub ud, og vent, indtil det er sikkert at fjerne kortet.
  7. Indsæt hukommelseskortet i slidsen til hukommelseskortet i telefonen. Skub kortet ind, indtil det låses fast.

Egenskaber

Artikel-id: 13393 – Seneste udgave 17. maj 2016 – Udgave 6

Feedback