Fejl i Windows Media Player: C00D11D2

Windows Media Player kan ikke åbne filen.

Prøv følgende:

  • Hvis filen er i brug, skal du lukke filen og så prøve igen.
  • Sørg for, at du har de nødvendige rettigheder til serveren eller filplaceringen, og prøv igen.
  • Sørg for, at du har de nødvendige rettigheder til proxyserveren, og prøv igen.
  • Hvis du prøver at kopiere et musiknummer fra en cd til harddisken, skal du sørge for, at du har de nødvendige rettigheder til placeringen på harddisken, og så prøve igen. Prøv at kopiere til en anden mappe, hvis problemet fortsætter.
    • Sådan ændres den mappe, hvor kopierede numre gemmes:
      1. Afhængig af din version af Windows Media Player skal du enten vælge Organiser og derefter vælge Indstillinger, eller du skal klikke på pilen under fanen Kopiér fra cd ("rip") og derefter vælge Flere indstillinger.
      2. Vælg fanen Kopiér musik fra cd ("rip"), og vælg derefter Skift.
      3. Vælg en anden mappe, hvor du vil gemme de digitale mediefiler, og klik derefter på OK, eller vælg Opret en ny mappe, skriv navnet på den nye mappe, og klik på OK.
  • Hvis du forsøger at åbne en afspilningsliste, der er gemt på et netværksdrev (f.eks. en harddisk, der er installeret på en anden computer), og elementerne på afspilningslisten også er gemt på et netværksdrev, skal du gøre et af følgende:
    • Brug Windows Stifinder til at flytte elementerne på afspilningslisten (dvs. de filer, som afspilningslisten peger på) fra netværksdrevet til et lokalt drev (f.eks. en harddisk, der er installeret i eller direkte koblet til din computer).
    • Brug Windows Media Player til at oprette en ny afspilningsliste, der indeholder de samme elementer som den gamle afspilningsliste, på dit lokale drev i stedet for på et netværksdrev.

      Afspilningslister gemmes som standard i mappen Afspilningslister. Mappen Afspilningslister er normalt placeret i den samme mappe, hvor du gemmer musiknumre, der er kopieret fra cd'er. Hvis du vil ændre den mappe, hvor du gemmer afspilningslister, skal du måske ændre den mappe, hvor kopierede numre gemmes (se proceduren ovenfor).
Egenskaber

Artikel-id: 15031 – Seneste udgave 14. sep. 2016 – Udgave 2

Feedback