Sådan ændres logonpauseskærmen i Windows

Vigtigt! Denne artikel indeholder oplysninger om redigering af registreringsdatabasen. Husk at oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer i den. Sørg for, at du ved, hvordan registreringsdatabasen gendannes, hvis der opstår et problem. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer, gendanner og redigerer registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
256986 Beskrivelse af Microsoft Windows-registreringsdatabasen

DENNE ARTIKEL INDEHOLDER

Sammenfatning

Advarsel! Der kan opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt ved hjælp af Registreringseditor eller andre metoder. Disse problemer kan medføre, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at sådanne problemer kan løses. Ændring af registreringsdatabasen sker på egen risiko. Denne artikel beskriver trin for trin, hvordan standardlogonpauseskærmen ændres. Når du starter Windows, vises dialogboksen Start logon, hvor du bliver bedt om at trykke på CTRL+ALT+DEL for at logge på. Hvis du ikke inden for 15 minutter har trykket på en tast, starter Windows-logonpauseskærmen (Logon.scr) som standard.

Ændre logonpauseskærmen

  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv regedt32, og klik derefter på OK.
  2. Find følgende registreringsdatabasenøgle:
    HKEY_USERS\.DEFAULT\Control Panel\Desktop
  3. Dobbeltklik på strengværdielementet SCRNSAVE.EXE i ruden Detaljer.
  4. Skriv stien og navnet på pauseskærmen i feltet Værdidata, og klik derefter på OK.

    Vigtigt! Sørg for at angive den korrekte sti til pauseskærmen. Hvis pauseskærmen er placeret i %SystemRoot%\System32, er det ikke nødvendigt at angive den absolutte sti.
Du har nu ændret logonpauseskærmen.

Ændre timeouttiden for logonpauseskærmen

Du kan også ændre, hvor lang tid der går, før logonpauseskærmen starter. Standardtiden er 900 sekunder (15 minutter).

Følg disse trin, hvis du vil ændre det tidsrum, der skal gå, inden logonpauseskærmen starter:
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv regedt32, og klik derefter på OK.
  2. Find følgende registreringsdatabasenøgle:
    HKEY_USERS\.DEFAULT\Control Panel\Desktop
  3. Dobbeltklik på strengværdielementet ScreenSaveTimeOut i ruden Detaljer.
  4. Angiv antallet af sekunder i feltet Værdidata, og klik derefter på OK.
Du har nu ændret, hvor lang tid der går, før logonpauseskærmen starter.

Deaktivere logonpauseskærmen

Du kan deaktivere logonpauseskærmen ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, klik på Kør, skriv regedt32, og klik derefter på OK.
  2. Find følgende registreringsdatabasenøgle:
    HKEY_USERS\.DEFAULT\Control Panel\Desktop
  3. Dobbeltklik på strengværdielementet ScreenSaveActive i ruden Detaljer.
  4. Udskift tallet 1 med tallet 0 i feltet Værdidata, og klik derefter på OK.
Du har nu deaktiveret logonpauseskærmen.

Egenskaber

Artikel-id: 185348 – Seneste udgave 7. jan. 2008 – Udgave 1

Feedback