ScanDisk kører, selvom Windows er lukket korrekt

Ansvarsfraskrivelse i forbindelse med udgået indhold i Knowledge Base

Denne artikel beskriver produkter, som Microsoft ikke længere yder support til. Artiklen foreligger derfor 'som den er og forefindes' og opdateres ikke længere.

VIGTIGT! Denne artikel indeholder oplysninger om redigering af registreringsdatabasen. Inden du redigerer registreringsdatabasen, skal du tage en sikkerhedskopi af den, og du skal være klar over, hvordan du kan gendanne den, hvis der opstår problemer. Oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer, gendanner og redigerer registreringsdatabasen, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
256986 Beskrivelse af Microsoft Windows-registreringsdatabasen

Symptomer

Selvom Windows tilsyneladende bliver lukket korrekt, kan det ske, at ScanDisk kører, næste gang du starter computeren.

Årsag

Under lukningen skrives indholdet af den virtuelle cache til destinationsenheden. Hvis destinationsenheden er en IDE-harddisk (Integrated Drive Electronics), kan det ske, at data bliver skrevet til harddiskens cache, men ikke til selve harddisken. Hvis det sker, mistes de data, der er i cachen, når computeren lukkes.

Løsning

Windows Millennium Edition

Du kan løse dette problem i Windows Millennium Edition (Me) ved at hente Windows IDE Hard Drive Cache-pakken fra følgende Microsoft-websted:

Windows 98

Du kan løse dette problem i Windows 98 - 2. udgave ved at hente og installere Windows IDE Hard Drive Cache-pakken fra følgende Microsoft-websted:

Vælg den ønskede sprogversion til din version af Microsoft Windows på siden Windows IDE Hard Drive Cache Package, og klik derefter på Hent nu.


Den engelske udgave af denne løsning bør have følgende eller nyere filattributter:

Dato Klokkeslæt Version Størrelse Filnavn Operativsystem
--------------------------------------------------------------------
9/21/2000 2:46p 4.10.2225 186,438 Ifsmgr.vxd Windows 98 - 2.
udgave
9/21/2000 2:46p 4.90.3002 185,910 Ifsmgr.vxd Windows Me

Microsoft anbefaler, at du også anskaffer og installerer den opdatering, der er omtalt i følgende artikel i Microsoft Knowledge Base:

290831 SRB_FUNCTION_SHUTDOWN-anmodninger sendes ikke til SCSI-miniporte under lukning (artiklen er evt. på engelsk)

Yderligere Information

ADVARSEL! Hvis du bruger Registreringseditor forkert, kan der opstå alvorlige problemer, der bevirker, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at problemer, der skyldes forkert brug af Registreringseditor, kan løses. Brug af Registreringseditor sker på egen risiko.

BEMÆRK! Det kan være nødvendigt at opdatere en værdi i registreringsdatabasen for at få den opdaterede Ifsmgr.vxd-driver til at tilføje den nødvendige forsinkelse under lukningen. Værdien CacheWriteDelay angiver forsinkelsen i antal millisekunder. Sådan ændrer du denne værdi:
  1. Start Registreringseditor (Regedit.exe).
  2. Find og klik på følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion
  3. Peg på Ny i menuen Rediger, og klik derefter på DWORD-værdi.
  4. Skriv CacheWriteDelay som navnet på den nye værdi, og tryk derefter på ENTER.
  5. Højreklik på værdien for CacheWriteDelay, og klik derefter på Rediger.
  6. Klik på Decimal under Base.
  7. Skriv 2000 i boksen Værdidata, og klik derefter på OK.
  8. Afslut Registreringseditor.
  9. Luk computeren, og start den igen. Lad Windows køre ScanDisk færdig, og vent på, at Windows-skrivebordet vises. Derefter skal du lukke computeren og starte den igen for at finde ud af, om ScanDisk kører, når systemet starter.
Yderligere oplysninger om hotfix til Windows Me finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:

295413 Generelle oplysninger om hotfix til Windows Millennium Edition (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om hotfix til Windows 98 og Windows 98 - 2. udgave finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer og få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:

Q206071 Generelle oplysninger om hotfix til Windows 98 og Windows 98 - 2. udgave (artiklen er evt. på engelsk)
Egenskaber

Artikel-id: 273017 – Seneste udgave 12. maj 2007 – Udgave 1

Feedback