Beskrivelse af startparametrene i Excel

Sammenfatning

I Microsoft Excel accepteres et antal valgfri parametre, som du kan bruge til at kontrollere, hvordan programmet startes. I denne artikel vises parametrene, og hver parameter beskrives.

Yderligere Information

Parametre

I følgende tabel vises de parametre, du kan bruge til at kontrollere, hvordan Excel startes. Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i parametrene: /O er det samme som /o. I visse scenarier kan du bruge mere end en parameter ad gangen. Hvis du bruger mere end en parameter ad gangen, skal du adskille parametrene med mellemrum, f.eks.: /o /s

Parameter Funktion
----------------------------------------------------------------------

/e, /embedded Tvinger Excel til at starte uden at vise
startskærmen og oprette en ny projektmappe
(Projekt1.xls).

Eksempel: /e eller /embedded

/m Tvinger Excel til at oprette en ny projektmappe, der indeholder et enkelt makroark.


Eksempel: /m

/o Tvinger Excel til at registrere sig selv igen. Følgende
nøgle er skrives på ny i registreringsdatabasen:

Excel 97: HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Office\8.0\Excel

Excel 2000: HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Office\9.0\Excel

Excel 2002: HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Office\10.0\Excel

Excel 2003: HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Office\11.0\Excel

BEMÆRK! Hvis denne nøgle indeholder værdier, der ikke er gyldige, rettes de ikke ved at bruge denne parameter.
Denne
parameter erstatter kun manglende værdier.

Eksempel: /o

/p <mappe> Tvinger Excel til at bruge den sti, som du angiver som den aktive sti i stedet for standardstien.


Eksempel: /p "C:\Windows"

/r <filnavn> Tvinger Excel til at åbne den angivne fil i skrivebeskyttet tilstand.


Eksempel: /r "C:\Dokumenter\Test.xls"

/s, /safemode Tvinger Excel til at forbigå alle filer i mappen Application Data\Microsoft\Xlstart, standardmappen XLStart, der er placeret i det bibliotek, hvor Excel eller Office er installeret,

og den alternative startfilplacering, der er angivet under fanen Generelt i dialogboksen Excel-indstillinger.
Excel tvinges også til
at forbigå værktøjslinjefilen (Excel.xlb eller
<brugernavn>.xlb). Du kan se "Fejlsikret tilstand" på
titellinjen i Excel. Brug denne parameter, når du vil
starte Excel i fejlsikret tilstand.

Eksempel: /s eller /safemode

/t Tvinger Excel til at bruge den angivne fil som en skabelon til standardprojektmappen.


/regserver Tvinger Excel til at registrere sig selv og derefter lukke ned. Brug denne
parameter, når Excel skal genskrive alle sine
nøgler i registreringsdatabasen og knytte sig selv til Excel-filer,
f.eks. projektmapper, diagrammer og andre.

Eksempel: /regserver


/unregserver Tvinger Excel til at fjerne registreringen af sig selv og derefter lukke ned.

Eksempel: /unregserver

Sådan bruges parametre, når du starter Excel

Sådan føjer du en parameter til en genvej til Microsoft Excel

Sådan føjer du en parameter til genvejen til Microsoft Excel:
  1. Højreklik på Start, klik på Åbn, og dobbeltklik derefter på mappen Programmer.
  2. Højreklik på genvejen til Microsoft Excel, klik på Egenskaber, og klik derefter på fanen Genvej.
  3. Angiv de parametre, der skal bruges, efter den kommando, der kører Excel.exe, i feltet Destination. Hvis Excel f.eks. skal starte uden at oprette en ny projektmappe, og filen Excel.exe er installeret på standardplaceringen, skal du skrive følgende i feltet Destination:
    "C:\Programmer\Microsoft Office\Office\Excel.exe" /e
  4. Klik på OK.

    Bemærk! Hvis indstillingerne under fanen Genvej i dialogboksen Egenskaber ikke er tilgængelige, bruger du genveje fra Windows Installer.
    Du finder flere oplysninger om, hvordan disse genveje ændres, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:

    290379 Fanen Genveje i Office er ikke tilgængelig. Artiklen er evt. på engelsk.

Sådan køres Excel en enkelt gang med en parameter ved hjælp af kommandolinjen

Hvis du en enkelt gang imellem vil køre Excel med en parameter, kan du tilføje parameteren i kommandolinjen. Det kan du gøre ved at benytte følgende fremgangsmåde:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv stien til Excel.exe i feltet Åbn, og tilføj derefter den ønskede parameter i slutningen af kommandolinjen. Hvis du f.eks. vil forbigå alle filerne i startmappen, og filen Excel.exe er installeret på standardplaceringen, skal du skrive følgende kommando:
    "C:\Programmer\Microsoft Office\Office\Excel.exe" /s
  3. Klik på OK.
Egenskaber

Artikel-id: 291288 – Seneste udgave 8. feb. 2008 – Udgave 1

Feedback