Løs problemer med forbindelser til Bluetooth-lydenheder og trådløse skærme


Miracast-enheder

Hvis din enhed ikke bliver fundet, når du trykker på knappen Opret forbindelse i Handlingscenter, kan du prøve følgende:

  • Kontrollér, at din Windows-enhed understøtter Miracast, ved at tjekke de oplysninger, der fulgte med enheden, eller ved at gå til producentens websted.
  • Kontrollér, at Wi-Fi er slået til.

  • Kontrollér, at den skærm, du vil projicere, understøtter Miracast, og at den er slået til. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en Miracast-adapter (også kaldet en dongle), der sættes i en HDMI-port.
  • Sørg for, at dine enhedsdrivere er opdateret, og at den nyeste firmware er installeret for den trådløse skærm eller adapter (se supportoplysningerne på producentens websted for at få vejledning, eller søg i Microsoft Store efter producentens app for at få hjælp).

  • Genstart pc'en og den trådløse skærm eller adapter.

  • Du fjerner enheden ved at vælge Start  > Indstillinger  > Enheder > Bluetooth og andre enheder. Under Trådløse skærme og docks skal du vælge den trådløse skærm eller adapter og derefter vælge Fjern enhed > Ja. Prøv så at genoprette forbindelsen.

Bluetooth-lyd

Når du trykker på Opret forbindelse i Handlingscenter, og din enhed ikke bliver fundet, kan du prøve følgende:

  • Kontrollér Handlingscenter for at se, om din Windows-enhed understøtter Bluetooth. Hvis den gør, vil der være en Bluetooth-knap  i Handlingscenter. Sørg for, at den er slået til.

  • Hvis du ikke ser Bluetooth-knappen  i Handlingscenter, kan du prøve at opdatere din enheds driver. Sådan gør du: Gå til Start , skriv Enhedshåndtering, og vælg den på listen over resultater. I Enhedshåndtering skal du finde din enhed, holde knappen nede (eller højreklikke) på den, vælge Opdater driver, vælge Søg automatisk efter opdateret driversoftware og derefter følge resten af anvisningerne.
  • Hvis Bluetooth er slået til, og driveren er opdateret, men enheden stadig ikke virker, kan du prøve at fjerne enheden og parre den igen. Sådan gør du: Gå til Start , skriv Enheder, vælg Indstillinger for Bluetooth og andre enheder > vælg enheden > Fjern enhed > Ja og prøv så at parre igen.
  • Kontrollér, at den Bluetooth-aktiverede lydenhed er slået til og synlig. Fremgangsmåden afhænger af den enkelte enhed, så kontrollér de oplysninger, der fulgte med enheden, eller gå til producentens websted.

WiGig-enheder

Hvis din enhed ikke bliver fundet, når du trykker på knappen Opret forbindelse i Handlingscenter, kan du prøve følgende:

  • Kontrollér, at din Windows-enhed understøtter WiGig og er slået til. Hvis din pc understøtter WiGig, vil du se en WiGig-knap i Indstillinger  > Netværk og internetFlytilstand.

  • Kontrollér, at skærmen understøtter WiGig. Hvis det ikke er tilfældet, skal du bruge en WiGig-dock.

Pc'er

  • Hvis du ikke kan finde den pc, du forsøger at oprette forbindelse til, når du trykker på knappen Opret forbindelse i Handlingscenter, kan du prøve følgende:
    • Kontrollér, at din Windows-enhed understøtter Miracast, ved at tjekke de oplysninger, der fulgte med enheden, eller ved at gå til producentens websted.

    • Kontrollér, at den pc, du vil projicere til, understøtter Miracast, at den er tændt, og at stikket er sat i. Åbn appen Forbind for at kontrollere, om Miracast understøttes. Sådan gør du: Gå til Start , skriv Forbind, og vælg derefter Forbind på resultatlisten. Appen fortæller dig, hvis Miracast ikke understøttes.

    • Kontrollér, at Wi-Fi er slået til.

    • På den pc, du forsøger at projicere til, skal du gå til Indstillinger  > System > Projicere til denne pc og sikre, at den er indstillet som registrerbar.

    • Hvis du har prøvet alt dette, og det ikke fungerede, kan du prøve at genstarte din pc.