Hvordan kan jeg forhindre brugere i at oprette forbindelse til en USB-lagerenhed?

Support til Windows XP er ophørt

Microsoft ophørte med at yde support til Windows XP den 8. april 2014. Denne ændring har haft indflydelse på dine softwareopdateringer og sikkerhedsindstillinger. Se, hvad det betyder for dig, og hvordan du kan forblive beskyttet.

Support til Windows Server 2003 ophørte den 14. juli 2015

Microsoft afsluttede support til Windows Server 2003 den 14. juli 2015. Denne ændring har haft indflydelse på dine softwareopdateringer og sikkerhedsindstillinger. Se, hvad det betyder for dig, og hvordan du kan forblive beskyttet.

Problembeskrivelse
Det antages, at du ønsker at forhindre brugere i at oprette forbindelse til en USB-lagerenhed, der er tilsluttet en computer, som kører Windows XP, Windows Server 2003 eller Windows 2000. I denne artikel beskrives to metoder, du kan anvende til at gøre dette.
Løsning
Hvis du vil forhindre brugere i at oprette forbindelse til USB-lagerenheder, kan du benytte en eller flere af følgende fremgangsmåder, afhængigt af din situation.

Hvis en USB-lagerenhed ikke allerede er installeret på computeren

Hvis en USB-lagerenhed ikke allerede er installeret på computeren, skal du tildele brugeren eller gruppen og den lokale SYSTEM-konto tilladelser af typen Afvis til følgende filer:
  • %SystemRoot%\Inf\Usbstor.pnf
  • %SystemRoot%\Inf\Usbstor.inf
Når du gør det, kan brugerne ikke installere en USB-lagerenhed på computeren. Benyt følgende fremgangsmåde for at tildele en bruger eller en gruppe tilladelser af typen Afvis til filerne Usbstor.pnf og Usbstor.inf:
  1. Start Microsoft Windows Stifinder, og gå derefter til mappen %SystemRoot%\Inf.
  2. Højreklik på filen Usbstor.pnf, og klik derefter på Egenskaber.
  3. Klik på fanen Sikkerhed.
  4. På listen Gruppe- eller brugernavne skal du tilføje den bruger eller gruppe, du vil angive tilladelser af typen Afvis for.
  5. Klik på listen Tilladelser for Brugernavn eller gruppenavn for at markere afkrydsningsfeltet Afvis ud for Fuld kontrol.

    Bemærk! Føj også systemkontoen til listen Afvis.
  6. Markér SYSTEM-kontoen på listen Gruppe- eller brugernavne.
  7. Klik på listen Tilladelser for Brugernavn eller gruppenavn for at markere afkrydsningsfeltet Afvis ud for Fuld kontrol, og klik derefter på OK.
  8. Højreklik på filen Usbstor.inf, og klik derefter på Egenskaber.
  9. Klik på fanen Sikkerhed.
  10. På listen Gruppe- eller brugernavne skal du tilføje den bruger eller gruppe, du vil angive tilladelser af typen Afvis for.
  11. Klik på listen Tilladelser for Brugernavn eller gruppenavn for at markere afkrydsningsfeltet Afvis ud for Fuld kontrol.
  12. Markér SYSTEM-kontoen på listen Gruppe- eller brugernavne.
  13. Klik på listen Tilladelser for Brugernavn eller gruppenavn for at markere afkrydsningsfeltet Afvis ud for Fuld kontrol, og klik derefter på OK.

Hvis en USB-lagerenhed allerede er installeret på computeren


Hvis en USB-lagerenhed allerede er installeret på computeren, kan du ændre registreringsdatabasen for at sikre, at enheden ikke virker, når brugeren opretter forbindelse til computeren. Hvis vi skal løse problemet for dig, skal du gå til afsnittet "Løs det for mig". Hvis du foretrækker at løse problemet selv, skal du gå til afsnittet “Jeg vil selv løse problemet”.

Løs det for mig


Hvis problemet skal løses automatisk, skal du klikke på linket Løs problemet. Klik derefter på Kør i dialogboksen Filoverførsel, og følg trinnene i denne guide.





Bemærk! Guiden findes muligvis kun på engelsk, men den automatiske programrettelse virker også på andre sprogversioner af Windows.

Bemærk! Hvis du ikke arbejder på den computer, hvor problemet forekommer, kan du gemme Løs problemet-løsningerne på et flashdrev eller på en cd og derefter køre den på den computer, der har problemet.

Gå nu til afsnittet "Fik du løst problemet?"

Jeg vil selv løse problemet

Vigtigt! I det følgende kan du se, hvordan du redigerer registreringsdatabasen. Der kan dog opstå alvorlige problemer, hvis registreringsdatabasen ikke redigeres korrekt. Du skal derfor være meget omhyggelig med at følge den angivne fremgangsmåde. Som en ekstra sikkerhed bør du oprette en sikkerhedskopi af registreringsdatabasen, før du redigerer den. Det giver dig mulighed for at gendanne registreringsdatabasen, hvis der opstår problemer. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner registreringsdatabasen, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322756 Sådan sikkerhedskopieres og gendannes registreringsdatabasen i Windows XP
Hvis en USB-lagerenhed allerede er installeret på computeren, skal du angive værdien Start til 4 i den følgende nøgle i registreringsdatabasen:
HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\UsbStor
Når du gør det, virker USB-lagerenheden ikke, når brugeren opretter forbindelse mellem enheden og computeren. Benyt følgende fremgangsmåde for at angive værdien Start:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv regedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Find og klik på følgende nøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_LOCAL_MACHINE\SYSTEM\CurrentControlSet\Services\UsbStor
  4. Dobbeltklik på Start i detaljeruden.
  5. Skriv 4 i feltet Værdidata, klik på Hexadecimal, hvis det ikke allerede er markeret, og klik derefter på OK.
  6. Afslut Registreringseditor.

Fik du løst problemet?

Undersøg, om problemet er blevet løst. Hvis problemet blev løst, er du færdig med denne artikel. Hvis problemet ikke blev løst, kan du kontakte support.
Flere oplysninger
Kontakt producenten af USB-enheden for at bede om en ny driver. Du kan finde oplysninger om hardwareproducenten på følgende websted. Siden er evt. på engelsk:Oplysninger om kontakt til tredjepart er inkluderet for at gøre det lettere for dig at finde den ønskede tekniske support. Disse kontaktoplysninger kan ændres uden varsel. Microsoft kan ikke garantere, at kontaktoplysningerne vedrørende tredjepart er nøjagtige.
fixit fix it
Egenskaber

Artikel-id: 823732 – Seneste udgave 06/10/2013 02:33:00 – Udgave 7.1

Microsoft Windows XP Home Edition, Microsoft Windows XP Professional, Microsoft Windows 2000 Advanced Server, Microsoft Windows 2000 Professional Edition, Microsoft Windows 2000 Server, Microsoft Windows Server 2003, Enterprise Edition (32-bit x86), Microsoft Windows Server 2003, Standard Edition (32-bit x86)

  • kbmsifixme kbfixme kbinfo KB823732
Feedback