Sådan bruges Sikkerhedskopiering til at gendanne filer og mapper på computeren i Windows XP

Artikel-id: 309340 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives det trin for trin, hvordan du bruger sikkerhedskopieringsprogrammet i Microsoft Windows XP til at gendanne filer og mapper på computeren. Værktøjet Sikkerhedskopiering i Windows XP hjælper dig til at beskytte dine data, hvis harddisken holder op med at fungere, eller hvis filer ved et uheld bliver slettet. Med Sikkerhedskopiering kan du oprette en kopi af alle harddiskens data og derefter gemme dem på et andet lagermedie, f.eks. en harddisk eller et bånd.

Hvis de oprindelige data på harddisken uforvarende slettes eller overskrives, eller de bliver ikke-tilgængelige pga. af en diskfejl, kan du gendanne dataene fra disken eller den gemte kopi ved hjælp af guiden Gendannelse eller guiden Automatiseret systemgenoprettelse.



Yderligere Information

Sådan gendannes filer og mapper

Bemærk! På computeren skal du have legitimationsoplysninger som administrator eller backupoperatør for at kunne gendanne filer og mapper. Backupoperatører og administratorer kan sikkerhedskopiere og gendanne krypterede filer og mapper uden at dekryptere dem.

Følg disse trin for at gendanne filer og mapper:
  1. Klik på Start, peg på Programmer, peg på Tilbehør, peg på Systemværktøjer, og klik derefter på Sikkerhedskopiering. Guiden Sikkerhedskopiering eller gendannelse starter.
  2. Klik på Avanceret tilstand.
  3. Klik på fanen Gendan og administrer medier.
  4. Brug ét af følgende trin:
    • Hvis du vil gendanne fra en sikkerhedskopi, skal du udvide Filer og derefter udvide den ønskede sikkerhedskopi. Udvid f.eks. Backup.bkf created 01/01/2002 at 1:15 PM. Som standard medtager sikkerhedskopieringsprogrammet dato/klokkeslæt for sikkerhedskopieringen som en del af filnavnet.
    • Hvis du vil gendanne fra en sikkerhedskopi på bånd, skal du udvide den ønskede båndstation og derefter udvide navnet på det ønskede medie. Udvid f.eks. Travan, og udvid derefter Media created 01/01/2002 1:15 PM.
  5. Marker afkrydsningsfeltet for de mapper, du vil gendanne. Hvis du vil være lidt mere specifik i dine valg, kan du dobbeltklikke på den ønskede mappe og derefter markere afkrydsningsfeltet for de filer eller mapper, du vil gendanne.
  6. Hvis du er ved at gendanne hele operativsystemet, skal du markere afkrydsningsfeltet Systemtilstand.

    Bemærk! Hvis du vil gendanne operativsystemet og datafiler, skal du gendanne systemtilstandsoplysninger. Systemtilstandsdata omfatter f.eks. registreringsdatabasen, klasseregistreringsdatabasen COM+, filer under Windows Filbeskyttelse samt startfilerne.

    Vigtigt! Kontroller, at din aktuelle Windows-installation har samme servicepakkeniveau som sikkerhedskopien af operativsystemet, inden du gendanner en fuld sikkerhedskopi. Hvis du f.eks. gendanner en fuld sikkerhedskopi, der omfatter servicepakke 1 (SP1), skal du sikre dig, at SP1 er installeret til din aktuelle Windows-installation.

    Yderligere oplysninger finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
    328035 Der opstår en STOP-fejl, når du gendanner sikkerhedskopier af Windows XP SP1-filer (artiklen er evt. på engelsk)
  7. Gør ét af følgende i feltet Gendan filer til:
    • Klik på Oprindelig placering, hvis du vil gendanne filerne til den placering, hvorfra du har sikkerhedskopieret dem. Vælg denne mulighed, når du skal gendanne hele computeren.
    • Klik på Alternativ placering, hvis du vil gendanne en fil eller filerne på en anden placering på harddisken. Indtast den ønskede placering i feltet Alternativ placering. Vælg denne mulighed for at hindre, at eksisterende filer på computeren bliver overskrevet under gendannelsen.
    • Klik på Enkelt mappe, hvis du vil gendanne en eller flere filer i en enkelt mappe på harddisken. Indtast den ønskede placering i feltet Alternativ placering. Vælg denne mulighed, hvis du vil adskille de gendannede filer eller mapper fra resten af filerne på harddisken.
  8. Klik på Indstillinger i menuen Funktioner.
  9. Klik på den metode, der skal anvendes af sikkerhedskopieringsprogrammet ved gendannelsen af en fil, der allerede findes på computeren, og klik derefter på OK. Sikkerhedskopieringsprogrammet bruger denne angivelse til at bestemme, om en eksisterende fil kun skal overskrives, når der gendannes en fil i den mappe, der indeholder den eksisterende fil.

    Bemærk! Hvis du er ved at gendanne hele operativsystemet, skal du klikke på Erstat altid filen på min harddisk.
  10. Klik på Gendan.
  11. Hvis du får vist følgende meddelelse, skal du klikke på OK, hvis du vil gendanne systemtilstandsoplysningerne med den valgte sikkerhedskopi:
    Advarsel!

    Gendannelse af systemtilstand overskriver altid den aktuelle systemtilstand, medmindre der gendannes til en alternativ placering.
  12. Klik på OK i den viste boks Bekræft gendannelse. Dialogboksen Status for gendannelse vises, og gendannelsesprocessen begynder.
  13. Når gendannelsen er færdig, skal du klikke på Luk. Hvis du bliver spurgt, om du vil genstarte computeren, skal du klikke på Ja.
Hvis du vil se en videooptagelse af, hvordan du kan sikkerhedskopiere filer og mapper, skal du klikke på knappen Afspil (
Skjul billedetUdvid billedet
) i følgende Windows Media Player:



Bemærk! Hvis du skal kunne se denne video, skal Windows Media Player 7.0 eller en nyere version være installeret på computeren. Du kan hente den nyeste version af Windows Media Player fra Microsofts websted på:
http://www.microsoft.com/windowsxp/using/windowsmediaplayer/default.mspx


Referencer

Yderligere oplysninger om, hvordan du bruger Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere filer og mapper, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
308422 Sådan bruges Sikkerhedskopiering til at sikkerhedskopiere filer og mapper på computeren i Windows XP (artiklen er evt. på engelsk)
Microsoft Sikkerhedskopiering installeres ikke automatisk, når du installerer Microsoft Windows XP Home Edition.

Yderligere oplysninger om, hvordan du installerer Microsoft Sikkerhedskopiering fra cd-rom'en med Windows XP Home Edition, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
302894 Sådan installeres Sikkerhedskopiering fra cd-rom'en i Windows XP Home Edition

Egenskaber

Artikel-id: 309340 - Seneste redigering: 2. august 2006 - Redigering: 6.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbhowto kbenv kbarttypeshowme kbhowtomaster KB309340

Send feedback