I nogle tilfælde kan den rækkefølge, der bruges til at udføre en beregning, påvirke formlens returværdi. Det er derfor vigtigt at forstå, hvordan rækkefølgen fastsættes, og hvordan du kan ændre denne rækkefølge for at opnå de ønskede resultater.
Beregningsrækkefølge
Formler beregner værdier i en bestemt rækkefølge. En formel i Excel begynder altid med et lighedstegn (=). Excel fortolker de tegn, der står efter lighedstegnet, som en formel. Efter lighedstegnet står de elementer, der skal beregnes (operanderne), f.eks. konstanter eller cellereferencer. Disse adskilles af beregningsoperatorer. Excel beregner formlen fra venstre mod højre i overensstemmelse med en bestemt rækkefølge for hver operator i formlen.Rækkefølgen af operatorer i Excel-formler
Hvis du kombinerer flere operatorer i en enkelt formel, udføres handlingerne i den rækkefølge, der er vist i følgende tabel. Hvis en formel indeholder flere operatorer med samme placering – f.eks. hvis en formel indeholder både en multiplikations- og en divisionsoperator – evalueres operatorerne automatisk fra venstre mod højre.Operator Beskrivelse : (kolon)
(enkelt mellemrum)
, (komma)Referenceoperatorer – Negation (som i –1) % Procent ^ Eksponentiering * og / Multiplikation og division + og – Addition og subtraktion & Forbinder to strenge med tekst (sammenkædning) =
< >
<=
>=
<>Sammenligning Bruge parenteser i Excel-formler
Hvis du vil ændre rækkefølgen, skal den del af formlen, der skal beregnes først, omsluttes af en parentes. Følgende formel giver f.eks. 11, fordi der i Excel udføres multiplikation før addition. Formlen multiplicerer 2 med 3 og adderer derefter 5 til resultatet.
=5+2*3
Men hvis du bruger parenteser til at ændre syntaksen, adderes 5 og 2 i Excel, og resultatet multipliceres derefter med 3, hvilket giver 21.
=(5+2)*3
I følgende eksempel gennemtvinger de parenteser, der omgiver formlens første del, at B4+25 beregnes først, og derefter divideres resultatet med summen af værdierne i celle D5, E5 og F5.
=(B4+25)/SUM(D5:F5)