Skift skærmopløsning

Skærmopløsningen henviser til, hvor klart tekst og billeder vises på skærmen. Ved højere opløsninger, f.eks 1600 x 1200 pixel, vises elementer tydeligere. De vises også mindre, så der kan være flere elementer på skærmen. Ved lavere opløsninger, f.eks 800 x 600 pixel, kan der være færre elementer på skærmen, men de vises større.

Den opløsning, du kan bruge, afhænger af de opløsninger, der understøttes af skærmen. CRT-skærme viser normalt en opløsning på 800 × 600 eller 1024 x 768 pixel og fungerer godt ved forskellige opløsninger. LCD-skærme, også kaldet fladskærme og skærme på bærbare computere, understøtter ofte højere opløsninger og fungerer bedst ved en bestemt opløsning.

Jo større skærmen er, jo højere opløsning understøtter den normalt. Om du kan øge skærmopløsningen, afhænger at din skærms størrelse og egenskaber og den type skærmkort, du har.

Sådan ændres skærmopløsningen

  1. Åbn Skærmopløsning ved at klikke på startknappen
    Billede af knappen Start
    , klikke på Kontrolpanel og derefter klikke på Juster skærmopløsning under Udseende og personlige indstillinger.
  2. Klik på rullelisten ud for Opløsning, flyt skyderen til den ønskede opløsning, og klik derefter på Anvend.
  3. Klik på Behold for at bruge den nye opløsning, eller klik på Gendan for at gå tilbage til den forrige opløsning.

Oprindelig opløsning

LCD-skærme, herunder skærme på bærbare computere, kører typisk bedst i deres oprindelige opløsning. Du behøver ikke at indstille skærmen til at køre med denne opløsning, men det anbefales normalt for at sikre, at du får vist tekst og billeder så tydeligt som muligt. LCD-skærm fås oftest i to typer: et standardforhold mellem bredde og højde på 4:3 eller et widescreenforhold på 16:9 eller 16:10. En widescreenskærm har både en bredere form og opløsning end en standardskærm.

Hvis du er ikke er sikker på skærmens optimale opløsning, kan du tjekke produktvejledningen eller gå til producentens websted. Her finder du typiske opløsninger for nogle populære skærmstørrelser:

  • 19-tommers skærm (standardforhold): 1280 x 1024 pixel
  • 20-tommers skærm (standardforhold): 1600 x 1200 pixel
  • 22-tommers skærm (widescreen): 1680 x 1050 pixel
  • 24-tommers skærm (widescreen): 1900 x 1200 pixel
Egenskaber

Artikel-id: 14108 – Seneste udgave 14. sep. 2016 – Udgave 3

Feedback