Support til Windows 7 ophørte den 14. januar 2020

Gælder for: Windows 7

Microsoft forpligtede sig til at yde 10 år produktsupport til Windows 7, da det blev udgivet den 22. oktober 2009. Denne periode på 10 år er nu udløbet, og Microsoft har bragt supporten af Windows 7 til ophør, så vi kan fokusere vores investering på supporten af nyere teknologier og gode oplevelser. Den specifikke dato for ophør af supporten af Windows 7 blev d. 14. januar 2020. Teknisk hjælp og softwareopdateringer fra Windows Update, der beskytter din pc, er ikke længere tilgængelige for produktet. Microsoft anbefaler på det kraftigste, at du skifter til Windows 10 for at undgå en situation, hvor du skal bruge en tjeneste eller support, der ikke længere er tilgængelig.