Sådan benyttes regnearksfunktionerne INDEKS og SAMMENLIGN med flere kriterier i Excel

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 214142 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Du kan finde en Microsoft Excel 98-version eller en tidligere version af denne artikel under59482.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I artiklen er der angivet mange eksempler, hvor regnearksfunktionerne INDEKS og SAMMENLIGN i Microsoft Excel er brugt til at søge efter en værdi på basis af flere kriterier.

Yderligere Information

I nedenstående eksempler benyttes regnearksfunktionerne INDEKS og SAMMENLIGN til at søge efter en værdi på basis af flere kriterier.

Eksempel 1: Data i kolonner

Metode 1

  1. Start Excel.
  2. Indtast følgende data i et nyt regneark:
       A1: Del   B1:  Kode   C1:  Pris   D1:  Søg efter del  E1:  Søg efter kode
       A2: x      B2:  11     C2:  5,00    D2:  y          E2:  12
       A3: x      B3:  12     C3:  6,00    D3:  y          E3:  11
       A4: y      B4:  11     C4:  7,00    D4:  x          E4:  12
       A5: y      B5:  12     C5:  8,00    D5:  x          E5:  11
    					
  3. Hvis du vil hente prisen på del y med kode 12 og returnere værdien til celle F2, skal du skrive følgende formel i celle F2:
    =INDEX($C$2:$C$5,MATCH(D2,IF($B$2:$B$5=E2,$A$2:$A$5),0))
  4. Tryk på CTRL+SKIFT+ENTER for at indtaste formlen som en matrixformel.

    Formlen returnerer værdien 8,00.
  5. Marker celle F2, tag fat i fyldhåndtaget, og udfyld derefter ned til celle F5 for at hente prisen på hver del og kodekombination.

Metode 2

En anden metode giver de samme resultater, men bruger i stedet sammenkædning. Nedenstående eksempelformel er muligvis bedre i forbindelse med afstemning af data mod flere end to kriterier, da den ikke kræver indlejrede IF-sætninger. Denne metode er identisk med metode 1 med undtagelse af, at du erstatter formlen i trin 3 med følgende formel:
=INDEX($C$2:$C$5,MATCH(D2&E2,$A$2:$A$5&$B$2:$B$5,0))

Eksempel 2: Data arrangeret i rækker

Metode 1

  1. Start Excel.
  2. Indtast følgende data i et nyt regneark:
       A1: Del        B1: x      C1: x     D1: y       E1: y
       A2: Kode        B2: 11     C2: 12    D2: 11      E2: 12
       A3: Pris       B3: 5,00   C3: 6,00  D3: 7,00    E3: 8.00
       A4: Søg efter del   B4: y      C4: y     D4: x       E4: x
       A5: Søg efter kode   B5: 12     C5: 11    D5: 12      E5: 11
    					
  3. Hvis du vil hente prisen på del y med kode 12 og returnere værdien til celle B6, skal du skrive følgende formel i celle B6 :
    =INDEX($B$3:$E$3,MATCH(B4,IF($B$2:$E$2=B5,$B$1:$E$1),0))
  4. Tryk på CTRL+SKIFT+ENTER for at indtaste formlen som en matrixformel.

    Formlen returnerer værdien 8,00.
  5. Marker celle B6, tag fat i fyldhåndtaget, og udfyld derefter helt hen til celle E6 for at hente prisen på hver del og kodekombination.

Metode 2

En anden metode giver de samme resultater, men bruger i stedet sammenkædning. Nedenstående eksempelformel er muligvis bedre i forbindelse med afstemning af data mod flere end to kriterier, da den ikke kræver indlejrede IF-sætninger. Denne metode er identisk med metode 1 (under eksempel 2) med undtagelse af, at du erstatter formlen i trin 3 med følgende formel:
=INDEX($B$3:$E$3,MATCH(B4&B5,$B$1:$E$1&$B$2:$E$2,0))

Referencer

Yderligere oplysninger om brug af opslagsfunktioner finder du ved at klikke på Microsoft Excel Hjælp i menuen Hjælp, skrive om at slå værdier op på lister i Office-assistenten eller Smart søgning og derefter klikke på Søg for at få vist emnet.

Egenskaber

Artikel-id: 214142 - Seneste redigering: 2. februar 2006 - Redigering: 4.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office Excel 2003
  • Microsoft Excel 2002 Standard
  • Microsoft Excel 2000 Standard
  • Microsoft Excel 2004 for Mac
  • Microsoft Excel X til Macintosh
  • Microsoft Excel 2001 til Macintosh
Nøgleord: 
kbhowto kbquery kbfunctions KB214142

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com