Sådan bruges brevfletning til at oprette adresseetiketter i Word

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 294684 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA294684
Du kan finde en Microsoft Word 2000-version af denne artikel under 212034 (artiklen er evt. på engelsk).
Du kan finde en Microsoft Word 97-version af denne artikel under 195609 (artiklen er evt. på engelsk).
Du kan finde en Microsoft Word 7.0-version af denne artikel under 141992 (artiklen er evt. på engelsk).
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

I denne artikel beskrives, hvordan funktionen Brevfletning i Microsoft Word bruges til at oprette etiketter. Brevfletning omfatter fletning af et hoveddokument med en datakilde.

Et hoveddokument indeholder den tekst og andre emner, der forbliver uændret i hver etiket. En datakilde indeholder de oplysninger, der ændres i hver enkelt etiket, f.eks. navn og adresse på hver modtager.

Flettefelter, som indsættes i hoveddokumentet, giver Word instruktioner om, hvor oplysninger fra datakilden skal udskrives. Når du udfører brevfletning, erstatter Word flettefelterne i hoveddokumentet med oplysninger fra datakilden. Hver række (eller post) i datakilden producerer en enkelt etiket.

I det følgende er beskrevet, hvordan brevfletning udføres, og etiketter oprettes.

Trin 1: Opret hoveddokumentet

Åbn et nyt dokument for at oprette en ny etiket, eller åbn et eksisterende dokument, som du tidligere har brugt til fletning af etiketter.
  1. Åbn dokumentet i Word, og start brevfletningen. Du kan starte en brevfletning ved at benytte én af følgende fremgangsmåder, afhængigt af hvilken version af Word du kører.
    • Microsoft Word 2002

      Klik på Breve og forsendelser i menuen Funktioner, og klik derefter på Guiden Brevfletning
    • Microsoft Office Word 2003

      Klik på Breve og forsendelser i menuen Funktioner, og klik derefter på Brevfletning.
    • Microsoft Office Word 2007

      Klik på Start brevfletning, og klik derefter på guiden Trinvis brevfletning under fanen Forsendelser.
  2. Klik på Etiketter under Vælg dokumenttype, og klik derefter på Næste: Startdokument.

    Trin 2 i brevfletningen vises.
  3. Klik på Skift dokumentlayout eller Start med eksisterende dokument under Vælg udgangsdokument.

    Med indstillingen Skift dokumentlayout får du adgang til at angive indstillinger for etiketten ved hjælp af en af skabelonerne til brevfletning. Når du klikker på Etiketindstillinger vises dialogboksen Etiketindstillinger. Vælg printertype (matrix/laser), etikettype (f.eks. Avery) og produktnummer. Hvis du anvender en brugerdefineret etiket, skal du klikke på Detaljer og derefter skrive størrelse på etiketten. Klik på OK.

    Med indstillingen Start med eksisterende dokument kan du åbne et eksisterende brevfletningsdokument og bruge det som hoveddokument.
  4. Klik på Næste: Vælg modtagere.

Trin 2: Vælg datakilden

Datakilden indeholder de oplysninger, der kan være forskellige fra etiket til etiket. Du kan åbne en eksisterende datakilde, der er oprettet i Word, eller du kan oprette en ny datakilde og skrive modtageroplysningerne.

Bemærk! Du kan derudover bruge en datakilde, som er oprettet i et andet program, f.eks. Microsoft Excel eller Microsoft Access, eller du kan bruge et personligt adressekartotek, oprettet i Microsoft Exchange eller Schedule+, eller du kan bruge en ASCII-tekstfil eller en anden afgrænset fil.
  1. Vælg den foretrukne datakildeindstilling under overskriften Vælg modtagere i opgaveruden Brevfletning.

    Du kan vælge mellem at bruge en eksisterende liste, vælge kontaktpersoner i Outlook eller indtaste en ny liste.
  2. Brug den korrekte metode til den type datakilde, du vil bruge.
    Metode 1: ÅbnE en eksisterende datakilde

    Du kan åbne en eksisterende datakilde ved at benytte denne fremgangsmåde:
    1. Klik på Brug en eksisterende liste, og klik derefter på Gennemse under overskriften Brug en eksisterende liste i opgaveruden Brevfletning.

      Dialogboksen Vælg datakilde vises.
    2. Vælg den datakilde, du vil bruge, på listen over filer i dialogboksen Vælg datakilde, og klik derefter på Åbn.

      Hvis den datakilde, du vil bruge, ikke er vist på listen over filer, skal du klikke på det relevante drev og den relevante mappe og derefter vælge den relevante indstilling i feltet Filtype.

      Dialogboksen Brevfletning - modtagere, hvor du kan videreredigere dine data vises i Word. Klik på OK, når du har udført redigeringen.

      Brevet vises.
    3. Angiv indstillinger for hoveddokumentet ved at klikke på Næste: Skriv brevet.
    4. Gå videre til afsnittet Trin 3: Rediger hoveddokumentet, som findes længere fremme i denne artikel.
    Metode 2: Bruge Outlook-kontaktpersoner
    1. Klik på Vælg fra Kontaktpersoner i Outlook, og klik derefter på Mappen Kontaktpersoner under overskriften Vælg fra Kontaktpersoner i Outlook i opgaveruden Brevfletning.

      Dialogboksen Liste med mapper med kontaktpersoner vises med de tilgængelige mapper med kontaktpersoner. Vælg den korrekte mappe, og klik derefter på OK.

      Navnene vises i dialogboksen Brevfletning - modtagere. Klik på OK.
    2. Klik på Næste: Arranger etiketterne.
    3. Gå videre til afsnittet Trin 3: Rediger hoveddokumentet, som findes længere fremme i denne artikel.
    Metode 3: Oprette en ny datakilde
    1. Klik på Næste: Vælg modtagere, og klik derefter på Skriv en ny liste under overskriften Vælg modtagere.
    2. Klik på Opret for at få vist dialogboksen Ny adresseliste. Dialogboksen indeholder en liste over feltnavne, der ofte bruges i standardbreve, adresseetiketter og konvolutter.

      Du kan tilpasse felterne i denne dialogboks ved at klikke på Tilpas. Du kan omdøbe felter og fjerne de felter, du ikke har brug for. Du kan tilføje feltnavne ved at klikke på Tilføj, skrive feltnavnet og derefter klikke på OK. Klik på OK, når du har udført tilpasningerne. Luk dialogboksen Ny adresseliste ved at klikke på Luk, når du er færdig med at indtaste data.

      Dialogboksen Gem adresseliste vises.
    3. Navngiv filen, og klik derefter på Gem.

      Dialogboksen Brevfletning - modtagere, hvor du kan videreredigere dine data, vises i Word. Klik på OK, når du har udført redigeringen.
    4. Klik på Næste: Arranger etiketterne i guiden Brevfletning.
    5. Gå videre til afsnittet Trin 3: Rediger hoveddokumentet.

Trin 3: Rediger hoveddokumentet

  1. Kontroller, at trinnet Arranger etiketterne er vist i opgaveruden Brevfletning. I dette trin kan du arrangere etiketterne.
  2. I Word vises de elementer, du kan bruge til at arrangere etiketterne, f.eks.Adresseblok, Hilsen og Elektronisk frankering. Du kan tilføje specifikke felter ved hjælp af indstillingerne Flere elementer. Klik på det sted i etiketten, hvor du vil indsætte brevflettefelterne, som angiver, hvor oplysningerne fra datakilden skal udskrives i Word. Sørg for at skrive eventuelle mellemrum eller tegnsætningstegn, som du vil have mellem to fletfelter eller efter et fletfelt.
  3. Når du har foretaget indstillingerne for én etiket, kan du replikere ændringerne til alle etiketter ved at klikke på Opdater alle etiketter.
  4. Klik på Næste: Gennemse etiketterne for at få vist de flettede data.

Trin 4: Udfør fletningen

  1. Kontroller, at trinnet Afslut brevfletningen er vist i opgaveruden Brevfletning. På dette trin har du adgang til at flette til printeren eller på skærmen.

    Du kan flette direkte til printeren ved at klikke på Udskriv. Dialogboksen Flet til printer vises, så du kan vælge, hvilke poster der skal flettes. Klik på OK. Dialogboksen Udskriv vises, så du kan vælge printer og udskrive etiketterne.

    Du kan flette på skærmen ved at klikke på Rediger enkelte etiketter. Dialogboksen Flet til nyt dokument vises, så du kan vælge, hvilke poster der skal flettes. Klik på OK for at flette etiketterne. Du kan få vist etiketterne, før du skriver dem ud.
  2. Når det flettede dokument vises på skærmen, kan du gemme det som et separat dokument, eller du kan udskrive det flettede dokument ved at klikke på Udskriv i menuen Filer eller evt. gøre begge dele.

Referencer

Du kan finde flere oplysninger om brevfletning ved at klikke på følgende artikelnumre for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
290408 Ofte stillede spørgsmål om brevfletning i Word 2002
Du kan få flere oplysninger om, hvordan du opretter en ny datakilde, ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
294688 Sådan oprettes og implementeres en adresseliste til brevfletning i Word 2002 eller i en nyere version af Word. Artiklen er evt. på engelsk.
Du kan få flere oplysninger om brevfletning ved at klikke på Microsoft Word Hjælp i menuen Hjælp, skrive brevfletning i feltet Søg efter i ruden Assistance og derefter klikke på Start søgning for at få vist emnet.

Egenskaber

Artikel-id: 294684 - Seneste redigering: 13. maj 2010 - Redigering: 5.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Office Word 2007
  • Microsoft Office Word 2003
  • Microsoft Word 2002 Standard
Nøgleord: 
kbhowtomaster kbmerge KB294684

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com