Artikel-id: 304040 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA304040

Hvis du fortsat ønsker at modtage sikkerhedsopdateringer til Windows, skal du sikre dig, at du kører Windows XP med Service Pack 3 (SP3). Du kan finde flere oplysninger på følgende Microsoft-webside: Support ophører for nogle versioner af Windows

Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Sammenfatning

Med Windows XP kan du dele filer og dokumenter med andre brugere på computeren og på et netværk. Der findes en ny brugergrænseflade, der kaldes Simpel fildeling, og en ny funktion, der hedder Delte dokumenter. I denne artikel beskrives den nye brugergrænseflade til fildeling samt følgende emner:

INTRODUKTION

På en Windows XP-baseret computer kan du dele filer både med lokale brugere og med fjernbrugere. Lokale brugere logger på direkte på din computer via deres egne konti eller en gæstekonto. Fjernbrugere opretter forbindelse til din computer via netværket og har adgang til de filer, der deles på computeren.

Du kan få adgang til brugergrænsefladen Simpel fildeling ved at få vist mappens egenskaber. Via brugergrænsefladen Simpel fildeling kan du konfigurere tilladelser til både shares og NTFS-filsystemer på mappeniveau. Disse tilladelser gælder mappen, alle filerne i mappen, underordnede mapper og alle filerne i de underordnede mapper. Filer og mapper, der oprettes i eller kopieres til en mappe, overtager de tilladelser, der er defineret for den overordnede mappe. I denne artikel beskrives, hvordan du kan konfigurere adgangen til dine filer afhængigt af tilladelsesniveauer. Nogle af oplysningerne i denne artikel om disse tilladelsesniveauer er ikke dokumenteret i operativsystemfilerne eller Hjælp-filen.

Yderligere Information

Med fildeling i Windows XP kan du konfigurere tilladelser på fem niveauer. Du kan konfigurere niveau 1, 2, 4 og 5 ved hjælp af brugergrænsefladen Simpel fildeling. Det kan du gøre ved at højreklikke på en mappe og derefter klikke på Deling og sikkerhed for at åbne brugergrænsefladen Simpel fildeling. Hvis du vil konfigurere niveau 3, skal du kopiere en fil eller mappe til mappen Delte dokumenter under Denne computer. Denne konfigurationen ændres ikke, når du aktiverer eller deaktiverer Simpel fildeling. Niveau 1 er den mest private og sikre indstilling, og niveau 5 er den mest offentlige og redigerbare (ikke-sikre) indstilling.

Aktivering og deaktivering af Simpel fildeling

Bemærk!Simpel fildeling er altid aktiveret på Windows XP Home Edition-baserede computere.

Simpel fildeling er som standard aktiveret på Windows XP Professional-baserede computere, der er tilsluttet en arbejdsgruppe. Windows XP Professional-baserede computere, der er tilsluttet et domæne, bruger kun den klassiske brugergrænseflade til fildeling og sikkerhed. Når du benytter brugergrænsefladen Simpel fildeling, der findes i egenskaberne for den pågældende mappe, konfigureres både share- og filtilladelser.

Hvis du deaktiverer Simpel fildeling, kan du bedre holde styr på de enkelte brugeres tilladelser. Det kræver dog omfattende viden om NTFS og sharetilladelser at holde dine mapper og filer sikre. Funktionen Delte dokumenter deaktiveres ikke, hvis du deaktiverer Simpel fildeling.

Følg denne fremgangsmåde for at aktivere/deaktivere Simpel fildeling i Windows XP Professional:
  1. Klik på Start, og klik derefter på Denne Computer på skrivebordet.
    Skjul billedetUdvid billedet
    2484098
  2. Klik på Mappeindstillinger i menuen Funktioner.
    Skjul billedetUdvid billedet
    2484099
  3. Klik på fanen Vis, og markér derefter afkrydsningsfeltet Brug Simpel fildeling (anbefales) for at aktivere Simpel fildeling. (Fjern markeringen i afkrydsningsfeltet, hvis du vil deaktivere funktionen.)
    Skjul billedetUdvid billedet
    2484100

Administration af adgangsniveauer til shares og filer

Du kan bruge Simpel fildeling til at konfigurere adgangen til shares og filer på fem niveauer:Bemærk!
  • Filer, der gemmes i Dokumenter, er som standard på niveau 2.
  • Mapper på niveau 1, 2 og 3 er kun tilgængelige for brugere, der logger på lokalt. Brugere, der logger på lokalt, omfatter også brugere, der logger på en Windows XP Professional-baseret computer fra en Fjernskrivebordssession (RDP).
  • Mapper på niveau 4 og 5 er tilgængelige for både brugere, der logger på lokalt, og fjernbrugere på netværket.
I nedenstående tabel beskrives tilladelserne:
Skjul tabellenUdvid tabellen
AdgangsniveauAlle (NTFS/Fil)EjerSystemAdministratorerAlle (share)
Niveau 1:< Ikke tilgængeligFuld kontrolFuld kontrolIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Niveau 2:< Ikke tilgængeligFuld kontrolFuld kontrolFuld kontrolIkke tilgængelig
Niveau 3:< LæsFuld kontrolFuld kontrolFuld kontrolIkke tilgængelig
Niveau 4:< LæsFuld kontrolFuld kontrolFuld kontrolLæs
Niveau 5:< RedigereFuld kontrolFuld kontrolFuld kontrolFuld kontrol

Niveau 1: Dokumenter (privat)

Klik her for at vise eller skjule trinvise forklaringer med billeder

Niveau 2 (standard): Dokumenter (standard)

Klik her for at vise eller skjule trinvise forklaringer med billeder

Niveau 3: Filer i Delte dokumenter er tilgængelige for lokale brugere

Klik her for at vise eller skjule trinvise forklaringer med billeder

Niveau 4: Delt på netværket (skrivebeskyttet)

Klik her for at vise eller skjule trinvise forklaringer med billeder

Niveau 5: Delt på netværket (læse- og skriveadgang)

Klik her for at vise eller skjule trinvise forklaringer med billeder

Alle de niveauer, der omtales i denne artikel, udelukker gensidigt hinanden. Private mapper (niveau 1) kan ikke deles, medmindre de ikke længere er private. Delte mapper (niveau 4 og 5) kan ikke gøres private, før delingen fjernes.

Hvis du opretter en mappe i mappen Delte dokumenter (niveau 3), deler den på netværket og derefter tillader netværksbrugerne at redigere dine filer (niveau 5), gælder tilladelserne for niveau 5 for denne mappe, filerne i den og alle underordnede mapper. De øvrige filer og mapper i mappen Delte dokumenter er stadig konfigureret på niveau 3.

Bemærk! Den eneste undtagelse er, hvis du har en mappe (EksempelUndermappe), der er delt på niveau 4, inden i en mappe (EksempelMappe), der er delt på niveau 5. Fjernbrugere har de korrekte adgangsniveauer til hver af de delte mapper. Brugere, der er logget på lokalt, har skrivetilladelse (niveau 5) til både den overordnede (EksempelMappe) og underordnede (EksempelUndermappe) mappe.

Bemærk! Hvis du ikke er usikker på de oplysningerne, der præsenteres i dette afsnit, kan du bede en anden om hjælp eller kontakte support. Du kan finde oplysninger om, hvordan du kontakter support, under kontaktoplysningerne for Microsoft Hjælp og support på følgende websted:
Kontakt os

Retningslinjer

Vi anbefaler, at du kun deler de mapper på netværket, som fjernbrugere på andre computere skal have adgang til. Vi anbefaler, at du ikke deler roden af dit systemdrev. Hvis du gør det, er computeren mere sårbar over for ondsindede fjernbrugere. I dialogboksen Egenskaber for drevet under fanen Deling vises en advarsel, hvis du prøver at dele en rodmappe (for eksempel C:\). Hvis du vil fortsætte, skal du klikke på hyperlinket Hvis du forstår risikoen, men stadig vil dele drevets rod, skal du klikke her. Kun computeradministratorer kan dele roden af drevet.

Filer på en skrivebeskyttet enhed, f.eks. en cd-rom, der deles på niveau 4 eller 5, er kun tilgængelige, hvis cd-rom'en sidder i cd-drevet. En cd-rom, der sidder i cd-drevet, er automatisk tilgængelig for alle brugerne på netværket.

Tilladelsen til en fil kan adskille sig fra tilladelsen til den overordnede mappe, hvis en af følgende betingelser gælder:
  • Du bruger kommandoen move ud for en kommandoprompt til at flytte en fil over i mappen, og filen kommer fra en mappe på det samme drev, men med andre tilladelser.
  • Du bruger et script til at flytte filen over i mappen, og filen kommer fra en mappe på det samme drev, men med andre tilladelser.
  • Du kører Cacls.exe ved en kommandoprompt eller i et script for at ændre filtilladelserne.
  • Filerne fandtes på harddisken, før du installerede Windows XP.
  • Du har ændret filtilladelserne, mens Simpel fildeling var deaktiveret på Windows XP Professional.
Bemærk! NTFS-tilladelser bevares ikke ved flytning af filer, når du bruger Windows Stifinder med Simpel fildeling aktiveret.

Hvis du aktiverer og deaktiverer Simpel fildeling, ændres filernes tilladelser ikke. NTFS- og sharetilladelserne ændres ikke, før du ændrer tilladelserne i brugergrænsefladen. Hvis du indstiller tilladelserne, mens Simpel fildeling er aktiveret, berøres kun adgangskontrolposter (ACE'er) for filer, der bruges til Simpel fildeling. Følgende adgangskontrolposter i DACL (Discretionary Access Control List) for filerne eller mapperne påvirkes af brugergrænsefladen Simpel fildeling:
  • Ejer
  • Administratorer
  • Alle
  • System

Avanceret fejlfinding til konfiguration af fildeling i Windows XP

Bemærk! Dette afsnit henvender sig til erfarne computerbrugere. Hvis du ikke er fortrolig med avanceret fejlfinding, bør du spørge andre om hjælp eller kontakte support. Du kan finde oplysninger om, hvordan du kontakter support, under kontaktoplysningerne for Microsoft Hjælp og support på følgende websted:
Kontakt os
Klik her for at vise eller skjule detaljerede oplysninger

Referencer

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du konfigurerer fildeling i Windows Vista på følgende Microsoft-websted:

Egenskaber

Artikel-id: 304040 - Seneste redigering: 26. september 2011 - Redigering: 3.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
kbresolve kbexpertisebeginner kbexpertiseinter kbpubtypekc kbnetwork kbhowto kbarttypeshowme kbenv kbcip KB304040

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com