Outlook Express: Postmapper, adressekartoteket og e-mail-meddelelser mangler, efter at du har opgraderet til Microsoft Windows XP

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 313055 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Denne artikel er tidligere blevet udgivet under DA313055
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

Symptomer

Postmapper, e-mail-meddelelser og adressekartoteket i Outlook Express mangler, efter at du har opgraderet til Microsoft Windows XP.

Årsag

Dette problem opstår, fordi filstrukturen i Windows XP er anderledes, og filerne til Outlook Express ikke længere findes det samme sted.

Løsning

Denne Knowledge Base-artikel indeholder en trinvis fremgangsmåde, der gør det lettere for dig at finde tidligere e-mail-meddelelser, mapper og adressekartoteket og importere dem til Outlook Express igen.

Dine tidligere postmeddelelser og mapper

Find dine tidligere postmeddelelser

  1. Opret en ny mappe på skrivebordet med navnet XPMail. Du kan gøre dette ved at højreklikke på skrivebordet, klikke på Ny og derefter klikke på Mappe. Hvis du bruger identiteter, skal du oprette en ny mappe for hver identitet.
  2. Klik på Start og derefter på Søg.
  3. Klik på Alle filer og mapper i feltet Hvad vil du søge efter.
  4. Skriv *.dbx i feltet Hele eller en del af filnavnet.
  5. Klik på Flere avancerede indstillinger, klik på Søg i skjulte filer og mapper, og klik derefter på Søg.

    BEMÆRK: Hvis du tidligere har brugt identiteter, får hver bruger sin egen identitetsmappe. Hver identitetsmappe får et entydigt alfanumerisk nummer (f.eks. {9EFEBDEA-CE00-4DD7-A4D6-CDB85C3EEDBF}) efterfulgt af "\Microsoft\Outlook Express".

    Du kan skelne mellem den tidligere identitet og den nye identitet, selvom de muligvis har det samme alfanumeriske nummer. Den nye identitet efterfølges af "\Microsoft\Outlook Ex".

Kopier postmapperne

Før du kopierer postmapperne fra den tidligere identitetsmappe til den nye mappe på skrivebordet med navnet XPMail, skal du læse bemærkningen om, hvordan du skelner mellem gamle og nye identiteter i trin 5 i afsnittet "Find dine tidligere postmeddelelser".
  1. I vinduet Søg kan du markere hver .dbx-mappe enkeltvist eller markere flere mapper ved at trykke på CTRL og klikke på hver mappe.
  2. Når du har markeret mapperne, skal du klikke på Kopier i menuen Rediger.
  3. Åbn mappen XPMail, og klik derefter på Sæt ind i menuen Rediger.

    BEMÆRK: Sørg for at medtage filen Folders.dbx, når du kopierer mapperne. Denne fil er nødvendig i forbindelse med importfunktionerne i Outlook Express.
Med denne fremgangsmåde kopieres alle filerne fra den markerede mappe til mappen XPMail. Følg denne fremgangsmåde for hver identitetsmappe, men sørg for at oprette en separat mappe, f.eks. XPMail1, for hver identitetsmappe, du finder.

Importer dine e-mail-meddelelser og mapper

  1. Åbn Outlook Express.
  2. Klik på Importer i menuen Filer.
  3. Klik på Meddelelser.
  4. Klik på Microsoft Outlook Express, og klik på Næste.

    BEMÆRK: I visse tilfælde kan du kun se indstillingerne til import af Outlook Express 4 og Outlook Express 6. Hvis din tidligere version af Outlook Express var version 4, skal du bruge indstillingen for Outlook Express 4. Hvis du importerer fra Outlook Express 5 eller 5.5, kan du bruge indstillingen Outlook Express 6.
  5. Klik på Importer post fra en OE6-lagringsmappe, og klik derefter på OK.
  6. Klik på Gennemse, marker mappen XPMail, som du oprettede tidligere, klik på OK, og klik derefter på Næste.
  7. Klik på Alle mapper, og klik derefter på Næste.
Med denne fremgangsmåde importeres dine tidligere e-mail-meddelelser til den aktuelle identitet. Når det er gjort, skal du klikke på Udfør. Gentag denne fremgangsmåde for hver af de mapper, du oprettede tidligere.

Windows Adressekartotek

Find Windows Adressekartotek

  1. Klik på Start og derefter på Søg.
  2. Klik på Alle filer og mapper.
  3. Klik på Alle filer og mapper i feltet Hvad vil du søge efter.
  4. Skriv *.wab i feltet Hele eller en del af filnavnet, og klik derefter på Søg.
  5. Når søgningen er udført, skal du dobbeltklikke på hver fil for at åbne den. Når du har fundet den rigtige (den indeholder dine kontaktoplysninger), skal du notere dig den nøjagtige placering og navnet på filen.

Importer Windows Adressekartotek

  1. Åbn Outlook Express, og klik på menuen Filer.
  2. Klik på Importer, og klik derefter på Adressekartotek.
  3. Lad feltet Søg i pege på den placering, du noterede i trin 5 i afsnittet "Find Windows Adressekartotek".
  4. Klik på filen .wab, og klik derefter på Åbn.
  5. Klik på OK for at importere adressekartoteket.
Når du har kontrolleret, at importen lykkedes, skal du fjerne alle de mapper, du oprettede under processen med at genoprette e-mail-meddelelser.

Egenskaber

Artikel-id: 313055 - Seneste redigering: 14. juni 2005 - Redigering: 2.1
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Outlook Express 6.0
  • Microsoft Windows XP Professional
  • the operating system: Microsoft Windows XP Service Pack 2 (SP2)
Nøgleord: 
kbprb KB313055

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com