Artikel-id: 316529 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
VIGTIGT! Denne artikel indeholder oplysninger om redigering af registreringsdatabasen. Inden du redigerer registreringsdatabasen, skal du tage en sikkerhedskopi af den, og du skal være klar over, hvordan du kan gendanne den, hvis der opstår problemer. Oplysninger om, hvordan du sikkerhedskopierer, gendanner og redigerer registreringsdatabasen, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
256986 Beskrivelse af Microsoft Windows-registreringsdatabasen
Udvid alle | Skjul alle

Symptomer

Når du forsøger at brænde data på et cd-r- eller cd-rw-drev, kan du måske ikke sende data til drevet.

Når du læser egenskaberne for cd-r-drevet eller cd-rw-drevet, vil du måske opdage, at fanen Indspilning ikke vises i dialogboksen Egenskaber for cd-drev (drevbogstav:) , hvor drevbogstav er bogstavet for cd-r-drevet eller cd-rw-drevet.

Bemærk! Du kan åbne dialogboksen Egenskaber for cd-drev (drevbogstav:) ved at klikke på Start, klikke på Denne computer, højreklikke på det ønskede cd-r-drev eller cd-rw-drev og derefter klikke på Egenskaber i genvejsmenuen.

Årsag

Dette problem kan opstå, hvis drevet fejlagtigt bliver identificeret som værende ikke-skrivbart.

Løsning

Du kan løse problemet ved at redigere registreringsdatabasen i Microsoft Windows, så cd-r-drevet eller cd-rw-drevet bliver identificeret som et skrivbart drev. Udfør følgende trin for at gøre det.ADVARSEL! Hvis du bruger Registreringseditor forkert, kan der opstå alvorlige problemer, der bevirker, at du skal geninstallere operativsystemet. Microsoft kan ikke garantere, at problemer, der skyldes forkert brug af Registreringseditor, kan løses. Brug af Registreringseditor sker på egen risiko.
  1. Klik på Start, og klik derefter på Kør.
  2. Skriv regedit i feltet Åbn, og klik derefter på OK.
  3. Vis følgende undernøgle i registreringsdatabasen:
    HKEY_CURRENT_USER\Software\Microsoft\Windows\CurrentVersion\Explorer\CD Burning\Drives
  4. Klik på Eksporter i menuen Filer.
  5. Skriv sikkerhedskopi af drevnøgle i feltet Filnavn, og klik derefter på Gem.

    Bemærk! Du kan gendanne denne undernøgle i registreringsdatabasen ved at dobbeltklikke på filen sikkerhedskopi af drevnøgle.reg, du har gemt.
  6. Brug venstre rude af vinduet Registreringseditor til at klikke på mappen Volume{GUID} under Drives, hvor GUID er et 32 tegn langt hexadecimalt id, der er globalt entydigt.

    Bemærk! Hvis du har mere end ét cd-rom-drev i computeren, vises mappen Volume{GUID} for hvert drev.
  7. Dobbeltklik på Drive Type i højre rude af vinduet Registreringseditor.
  8. Skriv 1 eller 2, afhængigt af drevtypen, i boksen Værdidata, og klik derefter på OK.

    Drevtypen skal være 1, hvis det er et cd-r-drev, og 2, hvis det er et cd-rw-drev.
  9. Afslut Registreringseditor.
  10. Klik på Start, og klik derefter på Denne computer.
  11. Højreklik på cd-r-drevet eller cd-rw-drevet under Enheder til flytbare medier, og klik derefter på Egenskaber i genvejsmenuen.
  12. Hvis fanen Indspilning er vist, anerkender Windows drevet som en skrivbar enhed.
  13. Klik på Annuller.

    Bemærk! Hvis du har mere end ét cd-rom-drev, dvd-rom-drev eller cd-rw-drev i computeren, og fanen Indspilning ikke vises, kan et forkert drev være konfigureret som "skrivbart" i Windows-registreringsdatabasen. Du kan udføre fejlfinding af problemet ved at følge disse trin:
    1. Følg trin 1 til 9 for at redigere værdien af Drive Type i mappen Volume{GUID}, hvis værdi du tidligere har ændret.
    2. Skriv 3 i boksen Værdidata, og klik derefter på OK.

      Drevtypeværdien 3 betyder, at drevet er et almindeligt cd-rom-drev, der ikke er skrivbart.
    3. Brug venstre rude af vinduet Registreringseditor til at klikke på den næste Volume{GUID}-mappe.
    4. Følg trin 7 og 8 for at ændre Værdidata til 1 eller 2, afhængigt af drevtypen.
    5. Afslut Registretingseditor, og følg derefter trin 10 til 12 for at få bekræftet, at fanen Indspilning vises i egenskabsdialogboksen for cd-r-drevet eller cd-rw-drevet.

Yderligere Information

Denne fremgangsmåde fungerer ikke nødvendigvis i alle situationer. Den er kun en løsning på problemet, hvis cd-r-drevet eller cd-rw-drevet er funktionsdygtigt i Windows XP og af en eller anden grund ikke er blevet identificeret korrekt. Hvis drevet ikke står opført på listen Hardware Compatibility List (HCL), fungerer drevet måske ikke sammen med den indbyggede cd-kopieringsfunktionalitet, uanset indstillingen i registreringsdatabasen.

Egenskaber

Artikel-id: 316529 - Seneste redigering: 18. oktober 2004 - Redigering: 1.0
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Professional
Nøgleord: 
ocsso kbhardware kbprb KB316529

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com