Sådan ændres standardprogrammer og adgang til Microsoft Windows og programmer, der ikke er fra Microsoft

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 332003 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

INTRODUKTION

Når du installerer Microsoft Windows XP Service Pack 1 (SP1) eller Windows XP Service Pack 1a (SP1a), føjes funktionen Angiv programadgang og -standarder til værktøjet Tilføj eller fjern programmer i Kontrolpanel i Windows XP. Du kan bruge denne funktion til at ændre de programmer, du bruger som standard til bestemte aktiviteter på din computer, f.eks. søgning på internettet, afsendelse af e-mails, afspilning af cd'er eller snak med vennerne via et chatprogram. Du kan også angive de programmer, der er tilgængelige i menuen Start, på skrivebordet og andre steder.

Du skal have administrative rettigheder for at ændre standardprogramindstillinger i Windows XP. Hvis du bruger Microsoft Windows XP Professional, og din computer er del af et netværksdomæne, skal du være logget på som administrator eller som medlem af administratorgruppen for at kunne ændre standardprogramindstillinger. Hvis du bruger Windows XP Professional eller Windows XP Home Edition, og computeren ikke hører til et netværksdomæne, skal du være logget på som administrator af computeren for at kunne ændre standardprogramindstillinger.

Yderligere Information

Hvis du vil bruge funktionen Angiv programadgang og -standarder til at ændre de programmer, du som standard bruger til bestemte aktiviteter, skal du følge disse trin:
  1. Klik på Start, peg på Alle programmer, og klik derefter på Angiv programadgang og -standarder.
  2. Brug en af følgende metoder til at udføre den relevante opgave:
    • Klik på Computerproducent for at gendanne dine indstillinger til computerproducentens indstillinger. Indstillingen er kun tilgængelig, hvis computerproducenten installerede Windows XP SP1 på din computer og angav indstillinger for denne funktion.
    • Klik på Microsoft Windows, hvis du vil bruge programmer, der er inkluderet i Microsoft Windows til de aktiviteter, der er angivet tidligere i denne artikel. Du kan bruge denne konfiguration til at opnå adgang til Microsoft-programmer eller programmer fra andre producenter på din computer i menuen Start, på skrivebordet eller andre steder.
    • Hvis du vil bruge programmer fra andre producenter, som er installeret på computeren som standard, skal du klikke på Ikke-Microsoft og derefter vælge de ønskede indstillinger. Denne konfiguration fjerner adgang til de angivne Windows-programmer.
    • Hvis du vil bruge en kombination af programmer fra Microsoft Windows og fra andre producenter til de opgaver, der er angivet tidligere i artiklen, skal du klikke på Brugerdefineret og derefter vælge de ønskede indstillinger. Ved at oprette en brugerdefineret konfiguration kan du vælge de programmer, der er indstillet som standard for hver aktivitet, og de programmer der er tilgængelige i menuen Start, på skrivebordet og på andre steder. Hvis du ikke vil have, at det angivne program skal vises i menuen Start, på skrivebordet eller på andre steder, hvor programmer normalt findes, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet Aktiver adgang til dette program, der findes ved siden af hvert programnavn.
Bemærk Softwareproducenter afgør, hvordan deres produkter fungerer sammen med funktionen Angiv programadgang og -standarder. Nogle programmer fra andre producenter end Microsoft kan fortsat vise ikoner i menuen Start og andre steder, selvom du fjerner markeringen i afkrydsningsfeltet Aktiver adgang til dette program for det pågældende program i området Brugerdefineret.

Yderligere oplysninger om, hvordan funktionen Angiv programadgang og -standarder bruges, herunder fejlfindingsoplysninger, finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklerne i Microsoft Knowledge Base:
328326 Sådan bruges funktionen Angiv programadgang og -standarder i Windows XP Service Pack 1 (artiklen er evt. på engelsk)
Yderligere oplysninger om service packs til Windows XP finder du ved at klikke på nedenstående artikelnummer for at få vist artiklen i Microsoft Knowledge Base:
322389 Sådan får du den nyeste servicepakke til Windows XP

Egenskaber

Artikel-id: 332003 - Seneste redigering: 7. januar 2005 - Redigering: 3.2
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Microsoft Windows XP Professional
  • Microsoft Windows XP Service Pack 1a
  • Microsoft Windows XP Home Edition
  • Microsoft Windows XP Service Pack 1a
  • Microsoft Windows XP Media Center Edition
  • Microsoft Windows XP Tablet PC Edition
Nøgleord: 
kbhowto kbenv kbprb KB332003

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com