Sådan gendannes en tidligere installation af Windows på en Windows 7-baseret computer ved hjælp af mappen Windows.old

Oversættelser af artikler Oversættelser af artikler
Artikel-id: 971760 - Få vist de produkter, som denne artikel refererer til.
Udvid alle | Skjul alle

På denne side

INTRODUKTION

I denne artikel beskrives, hvordan du manuelt gendanner en tidligere Windows-installation på computeren, som skal erstatte den aktuelle Windows 7-installation.

Du skal bruge kommandoprompten, og du skal indtaste specifikke kommandoer på kommandoprompten for at omdøbe og flytte mapper mellem de forskellige versioner af Windows.

Denne artikel henvender sig til brugere, som er begyndere eller let øvede.

Yderligere Information

Trin til gendannelse af en tidligere installation af Windows på computeren, efter du har installeret en version af Windows 7

Det kan være nemmere at følge trinnene, hvis du udskriver denne artikel først.

Trin 1: Undersøg, om mappen Windows.old findes, og om der er tilstrækkelig ledig plads på Windows-harddisken

  1. Klik på Start
    Skjul billedetUdvid billedet
     Knappen Start
    , og klik derefter på Denne computer.
  2. Klik på Detaljer i menuen Vis.
  3. I kolonnen Ledig plads skal du kontrollere, hvor meget plads der er tilgængelig til Lokal disk (C:) under området Harddiskdrev.
  4. I området Harddiskdrev skal du dobbeltklikke på Lokal disk (C:) og derefter undersøge, om mappen Windows.old findes.

    Vigtigt! Hvis mappen Windows.old ikke findes, kan du ikke følge trinnene i denne artikel til gendannelse af den tidligere Windows-installation på computeren. Du skal sikkerhedskopiere og gendanne eller overføre dine filer til det tidligere operativsystem.
  5. Højreklik på mappen Windows.old.
  6. Windows 7 beregner størrelsen af mappen i løbet af nogle sekunder.
Undersøg, om mappen Windows.old er mindre end den ledige plads, der er tilgængelig for Lokal disk (C:) i trin 1.2.

Bemærk! Hvis mappen Windows.old er to gange større end den ledige plads, du har noteret for Lokal disk (C:), kan du muligvis ikke gendanne den tidligere Windows-installation. kan du muligvis ikke gendanne den tidligere Windows-installation.

Trin 2: Start Windows Genoprettelsesmiljø

  1. Placer installationsdisken med Windows 7 i dvd-drevet, og genstart derefter computeren.
  2. Tryk på en tast, når du bliver spurgt, om du vil starte fra disken.
  3. Vælg sprog, klokkeslæt, valuta og en tastaturinputmetode eller en anden inputmetode i vinduet Installer Windows, og klik derefter på Næste.
  4. Klik på Reparer computeren i vinduet Installer Windows.
  5. I vinduet Indstillinger for Systemgenoprettelse skal du klikke på den version af Windows 7-operativsystemet, du vil reparere, og derefter klikke på Næste.
  6. Klik på Kommandoprompt i vinduet Indstillinger for Systemgenoprettelse.
Vinduet Kommandoprompt åbnes, og det viser kommandoprompten. Kommandoprompten er det sted, du skriver kommandoerne, som beskrives i det følgende.

Trin 3: Flyt Windows 7-mapperne til en ny Win7-mappe

Bemærk! Når du skriver en eller flere af kommandoerne ved kommandoprompten i de følgende trin og trykker på ENTER, kan du få vist følgende meddelelse:
Systemet kan ikke finde den angivne fil.
Hvis du får denne meddelelse, skal du gå til næste trin i dette afsnit og derefter skrive kommandoen.

Skriv følgende kommandoer, og tryk på Enter efter hver kommando:
C:

Md Win7

Move Windows Win7\Windows

Move "Program Files" "Win7\Program Files"

Move Users Win7\Users

Attrib ?h ?s ?r ProgramData

Move ProgramData Win7\ProgramData

Rd "Documents and Settings"

Trin 4: Kopiér eller flyt indholdet af mappen Windows.old

Bemærk! Når du skriver en eller flere af kommandoerne ved kommandoprompten i de følgende trin og trykker på ENTER, kan du få vist følgende meddelelse:
Systemet kan ikke finde den angivne fil.
Hvis du får denne meddelelse, skal du gå til næste trin i dette afsnit og derefter skrive kommandoen.

Skriv følgende kommandoer, og tryk på Enter efter hver kommando:
move /y c:\Windows.old\Windows c:\

move /y "c:\Windows.old\Program Files" c:\

move /y c:\Windows.old\ProgramData c:\

move /y c:\Windows.old\Users c:\

move /y "c:\Windows.old\Documents and Settings" c:\

Trin 5: Gendan startsektoren for den tidligere Windows-installation

Skriv en af følgende kommandoer ved kommandoprompten (afhængigt af situationen).

Bemærk! I de følgende kommandoer repræsenterer D: dvd-drevet. Hvis dvd-drevet på computeren er repræsenteret af et andet bogstav, f.eks. E:, skal du bruge dette bogstav i kommandoen.
  • Hvis den tidligere Windows-installation var Windows Server 2003, Windows XP eller Microsoft Windows 2000

    Skriv følgende kommando, og tryk derefter på Enter:
    D:\boot\bootsect /nt52 c:
  • Hvis den tidligere Windows-installation var Windows Vista

    Skriv følgende kommando, og tryk derefter på ENTER:
    D:\boot\bootsect /nt60 c:

Trin 6: Gendan filen Boot.ini for den tidligere Windows-installation af Windows XP eller Windows 2000

Bemærk! Følg kun disse trin, hvis den tidligere installation er Windows XP eller Windows 2000.

Skriv følgende kommandoer, og tryk på ENTER efter hver kommando:
Attrib ?h ?s ?r boot.ini.saved

Copy boot.ini.saved boot.ini

Trin 7: Luk kommandopromptvinduet, og klik derefter på Genstart.

  1. Skriv følgende kommando ud for kommandoprompten, og tryk derefter på ENTER:
    exit
  2. Klik på Genstart for at genstarte computeren.
Bemærk! Når du har kontrolleret, at Windows XP er funktionelt, kan du fjerne mappen C:\Win7, hvis den ikke skal bruges til datagendannelse.

Egenskaber

Artikel-id: 971760 - Seneste redigering: 14. januar 2010 - Redigering: 2.6
Oplysningerne i denne artikel gælder:
  • Windows 7 Enterprise
  • Windows 7 Home Basic
  • Windows 7 Home Premium
  • Windows 7 Professional
  • Windows 7 Starter
  • Windows 7 Ultimate
Nøgleord: 
kbexpertiseinter kbexpertisebeginner kbinfo kbhowto KB971760

Send feedback

 

Contact us for more help

Contact us for more help
Connect with Answer Desk for expert help.
Get more support from smallbusiness.support.microsoft.com