SmartScreen-filter: Ofte stillede spørgsmål

Hvad er SmartScreen-filteret, og hvordan kan det beskytte mig?

Med SmartScreen-filteret får du hjælp til at identificere rapporterede phishing- og malwarewebsteder, så du bedre kan træffe de rigtige beslutninger om overførsler. SmartScreen beskytter dig på tre måder:

  • Når du søger på internettet, analyserer filteret websiderne og afgør, om de virker mistænkelige. Hvis SmartScreen-filteret finder mistænkelige websider, vises en advarselsside, som giver dig mulighed for at give feedback og råder dig til at gå forsigtigt videre.
  • SmartScreen-filteret kontrollerer de sider, du besøger, ved hjælp af en dynamisk liste over rapporterede phishing-websteder og websteder med skadelig software. Hvis SmartScreen-filteret finder et af de websteder, der er på listen, vises der en advarsel om, at webstedet er blevet blokeret af hensyn til din sikkerhed.
  • SmartScreen-filteret kontrollerer de filer, du downloader fra internettet, ved hjælp af en dynamisk liste over rapporterede websteder med skadelig software og programmer, der er kendt for at være usikre. Hvis SmartScreen-filteret finder et af de websteder eller programmer, der er på listen, vises der en advarsel om, at overførslen er blevet blokeret af hensyn til din sikkerhed. SmartScreen-filteret kontrollerer også de filer, du downloader, i forhold til en liste over velkendte filer, der er downloadet af mange, som bruger Internet Explorer. Hvis den fil, du downloader, ikke findes på listen, viser SmartScreen en advarsel.

Hvad skal jeg gøre, hvis SmartScreen advarer mig mod et websted, som jeg besøger, men som ikke er usikkert?

På advarselssiden kan du vælge at rapportere webstedet som et sikkert sted. Vælg Flere oplysninger, og vælg derefter linket Rapportér, at dette websted ikke rummer trusler for at gå til Microsoft-webstedet til feedback, og følg vejledningen.

Hvis du besøger et websted, som du mener, at SmartScreen fremover bør advare dig imod, kan du rapportere det til Microsoft ved at trykke eller klikke på knappen Funktioner , pege på Sikkerhed og derefter vælge Rapportér usikkert websted.

Kan jeg slå SmartScreen til eller fra?

I de fleste tilfælde, ja. I nogle tilfælde – f.eks. på netværket på din arbejdsplads – administreres denne indstilling af en systemadministrator og kan ikke ændres. 

Sådan slår du SmartScreen til eller fra
Sådan slår du SmartScreen til eller fra i Internet Explorer 8

Er SmartScreen forskellig fra blokering af pop op-vinduer?

Ja. SmartScreen kontrollerer websteder, du besøger, og filer, du downloader, for trusler mod din sikkerhed. Blokering af pop op-vinduer begrænser de fleste pop op-vinduer på websteder, der typisk er reklamer og ikke nødvendigvis er skadelige.

Egenskaber

Artikel-id: 17443 – Seneste udgave 14. sep. 2016 – Udgave 3

Feedback