Log på med Microsoft
Log på, eller opret en konto.
Hej
Markér en anden konto.
Du har flere konti
Vælg den konto, du vil logge på med.

Support til Windows 8.1 er ophørt

Support til Windows 8.1 ophørte den 10. januar 2023. Vi anbefaler, at du flytter til en Windows 11-pc for at fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer fra Microsoft. 

Få mere at vide

Windows leveres med drivere til mange enheder, f.eks. printere, skærme, tastaturer og tv'er. En driver er software, som en enhed bruger for at kunne fungere sammen med en pc. Hver enhed skal bruge en driver for at kunne fungere på din pc. Så i mange tilfælde kan du tilslutte en enhed, og den fungerer automatisk.

Windows kan også downloade enhedssoftware og oplysninger. Dette kan omfatte en app, som enhedsproducenten har oprettet til at bruge din enhed, eller oplysninger som f.eks. produktnavn, producent og modelnummer for at hjælpe dig med at skelne mellem lignende enheder.

Drivere opdateres lejlighedsvist. Windows kan automatisk opdatere dem, eller du kan selv installere de opdaterede drivere. Det er vigtigt, at du har tillid til de opdaterede drivere, du installerer. Windows giver dig besked, hvis der registreres en mistænkelig eller usikker driver, du ikke bør installere.

Windows Update søger efter opdaterede drivere og software til dine enheder og installerer dem automatisk. At holde Windows Update slået til er en god måde at sikre, at dine enheder fortsat fungerer korrekt, og at du får den bedste oplevelse med dem.

Bemærk!: Pc'er, der kører Windows RT 8.1, downloader og installerer altid drivere, apps og oplysninger til dine enheder automatisk.

Sådan kontrollerer du, at automatisk opdatering at aktiveret

  1. Stryg indad fra skærmens højre kant, tryk på Indstillinger, og tryk derefter på Skift pc-indstillinger. Hvis du bruger en mus, skal du pege på det nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op, klikke på Indstillinger og derefter klikke på Skift pc-indstillinger.

  2. Tryk eller klik på Opdatering og genoprettelse, og tryk eller klik derefter på Windows Update.

  3. Tryk eller klik på Vælg, hvordan opdateringer skal installeres.

  4. Vælg Installer opdateringer automatisk (anbefales) under Vigtige opdateringer.

Hvis enheden blev leveret med en disk, kan den indeholde software, der installerer en driver. Før du installerer en driver fra en disk, skal du kontrollere de oplysninger, der følger med den, for at sikre dig, at den understøtter din aktuelle version af Windows.

Du kan også søge efter nye drivere på producentens websted. Du kan ofte finde driveropdateringer i supportsektionen på dette websted. Download den nyeste driver til din enhed, og følg installationsvejledningen på webstedet. Du kan som regel dobbelttrykke eller dobbeltklikke på den downloadede fil for at installere driveren på din pc.

Hvis den driver, du fik fra en disk eller downloadede fra webstedet, ikke installerer sig selv, skal du måske selv installere den.

Sådan installeres en driver manuelt

Du skal være logget på som administrator for at kunne udføre disse trin.

  1. Stryg ind fra skærmens højre kant, og tryk derefter på Søg. (Hvis du bruger mus, skal du pege på nederste højre hjørne af skærmen, flytte musemarkøren op og derefter klikke på Søg).

  2. Skriv Enhedshåndtering i søgefeltet, og tryk eller klik på Enhedshåndtering.

  3. Dobbelttryk elle dobbeltklik på den kategori, din enhed er i, på listen over hardwarekategorier, og dobbelttryk eller dobbeltklik derefter på navnet på den ønskede enhed. Hvis dit skærmkort f.eks. vises, skal du dobbelttrykke eller dobbeltklikke på Skærmkort på listen over hardwarekategorier, og dobbelttryk eller dobbeltklik derefter på navnet på videokortet.

  4. Tryk eller klik på fanen Driver , tryk eller klik på Opdater driver, og følg derefter vejledningen.  Administratorikon Du kan blive bedt om at angive administratorens adgangskode eller om at bekræfte dit valg.

Nogle gange får du muligvis vist en meddelelse om, at en driver ikke er signeret, er blevet ændret, siden den blev signeret, eller at den ikke kan installeres af Windows. Vi anbefaler, at du ikke installerer usignerede eller ændrede drivere.

En digitalt signeret driver indeholder en digital signatur, som er et elektronisk sikkerhedsmærke, der angiver udgiveren af softwaren, og om nogen har ændret den, siden den blev signeret. Hvis en driver er signeret af en udgiver, der har bekræftet sin identitet hos et nøglecenter, kan du være sikker på, at driveren kommer fra den pågældende udgiver og ikke er blevet ændret.

Hvis du får vist en af følgende beskeder, når du installerer en driver, bør du stoppe installationen og gå til enhedsproducentens websted for at få en digitalt signeret driver til enheden.

Windows kan ikke bekræfte udgiveren af denne driversoftware

Driveren har ikke en digital signatur eller er signeret med en digital signatur, der ikke er bekræftet af et nøglecenter. Du bør kun installere denne driver, hvis du har fået den fra producentens disk eller fra systemadministratoren.

Driveren er ikke signeret

Driveren er ikke digitalt signeret af en bekræftet udgiver. Driveren kan være blevet ændret til at inkludere malware, som kan beskadige din pc eller stjæle oplysninger. I sjældne tilfælde ændrer legitime udgivere drivere, når de er digitalt signeret, men du bør kun installere en usigneret driver, hvis du har fået den fra en enhedsproducents disk.

Der er desværre ingen pålidelig kilde til oplysninger, der angiver, hvem der har udgivet en usigneret driver. Alle og enhver kan ændre indholdet af en ikke-signeret driver, og det er umuligt at vide, hvorfor den er ændret. De fleste producenter signerer nu digitalt de drivere, de opretter, før de frigives til offentligheden.

Windows kræver en digitalt signeret driver

En driver, der mangler en gyldig digital signatur eller har en signatur, der blev ændret, efter den blev signeret, kan ikke installeres på 64-bit versioner af Windows. Du får kun vist denne besked, hvis du har en 64 bit version af Windows og forsøger at installere en sådan driver på den.

Har du brug for mere hjælp?

Vil du have flere indstillinger?

Udforsk abonnementsfordele, gennemse kurser, få mere at vide om, hvordan du sikrer din enhed og meget mere.

Communities hjælper dig med at stille og besvare spørgsmål, give feedback og høre fra eksperter med omfattende viden.

Find løsninger på almindelige problemer, eller få hjælp fra en supportmedarbejder.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvor tilfreds er du med kvaliteten af sproget?
Hvad påvirkede din oplevelse?
Når du trykker på Send, bliver din feedback brugt til at forbedre Microsoft-produkter og -tjenester. Din it-administrator kan indsamle disse data. Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger.

Tak for din feedback!

×