Spor din enhed og ydeevnetilstand i Windows Sikkerhed

Gælder for: Security

For at hjælpe dig med at beskytte din enhed overvåger Windows Sikkerhed din enhed for sikkerhedsproblemer og giver dig en tilstandsrapport, der vises på siden Enhedsydelse og -tilstand. Tilstandsrapporten advarer dig om almindelige problemer med dit system og giver anbefalinger til, hvordan du kan rette dem.

Få vist tilstandsrapporten for din enhed i Windows Sikkerhed

  1. Skriv Windows Sikkerhed i søgefeltet på proceslinjen, og vælg derefter Windows Sikkerhed på listen med søgeresultater.
  2. Vælg Enhedsydelse og -tilstand for at få vist tilstandsrapporten. Indholdet af rapporten afhænger af din Windows-version, enheden, dine tilladelser og de problemer, der bliver fundet. 

Hvis du opfylder systemkravene, ser du også indstillingen Frisk start, som hjælper dig med at opdatere din enhed ved at geninstallere og opdatere Windows. Frisk start kan være nyttig, hvis der er problemer med enhedens ydeevne, hvis hukommelsen er fuld, eller hvis du har for mange ubrugte apps. Du kan bruge Frisk start til at opdatere din pc uden at miste dine indstillinger eller personlige filer og billeder. Frisk start kan forbedre start og lukning af enheden, brugen af hukommelse, browing, batterilevetiden og ydeevnen for Microsoft Store-apps.


Brug Frisk start til at installere en ren version af Windows 10

  1. Kontrollér, at du opfylder systemkravene. For at du kan bruge Frisk start, skal enheden køre Windows 10 Home eller Windows 10 Pro, og du skal være logget på som administrator. Få mere at vide mere om Windows 10-specifikationer.
  2. Indsaml alle geninstallationsmedier (f.eks. cd'er), produktnøgler, licens- eller logonoplysninger eller andet, du skal bruge for manuelt at geninstallere og genaktivere apps eller apprelateret indhold, du vil fortsætte med at bruge. Når det gælder Microsoft-apps, kan du læse mere under Find dine Microsoft-overførsler og -produktnøgler.
  3. (Valgfrit) Sikkerhedskopiér dine filer. Vi anbefaler denne sikkerhedsforanstaltning, selvom Frisk start bevarer dine data.
  4. Skriv Windows Sikkerhed i søgefeltet på proceslinjen, og vælg derefter Windows Sikkerhed på listen med søgeresultater.
  5. Vælg Enhedsydelse og -tilstand.
  6. Under Frisk start skal du vælge Yderligere oplysninger og derefter vælge Kom i gang for at starte processen.

Når Frisk start er færdig, kan du geninstallere alle apps, du vil fortsætte med at bruge. Hvis du vil se en liste over de apps, der blev fjernet, skal du gå til skrivebordet og dobbeltklikke på ikonet Fjernede apps på skrivebordet.